Jeg var en tur forbi livlige Bønnerup i jagten på flere UL-arter til årslisten. I den Norddjur’ske havn er det sjovt at fiske, for der er masser af arter at gå efter, og der var liv både udenfor – og inde i havnen….
– Det sidste medlem af “familien fedtfinne” kom endeligt på land 🙂
– Efter et par forgæves forsøg lykkedes det endeligt at få vinget den sidste ædelfiskeart af på listen, – På min mikroarts-ønskeseddel havde Smelten længe figureret, men jagten på den havde hidtil resulteret i rene skuffelser. – Senest et seks timer langt resultatløst sats i det østjyske… – Men denne aften sendte yderligere research og et godt tip mig mod en af mine velkendte vestjyske jagtmarker…..
– Uha der er mange små torsk i det århusianske (arkivfoto ULFISK.com)
– Ferskvandstorsken bedre kendt som Knuden, måtte erstattes af “the real-deal” torsk i søndags. – Skulle egentligt have udfordret den svære Knude i silkeborg-området, men en helt ustyrlig hård og “forkert” vindretning, fik mig til at “kyllinge ud” og drage øst på….
– Måske er den vilde vestkyst ikke lige det oplagte valg når det er vinter, og ens foretrukne våben er UL-gear…. – Men med et ophold i de – for årstiden – ellers vedvarende høje bølger, så forholdene ganske tålelige ud, – og det blev bestemt udnyttet……….
– Farverig, camoufleret og armeret – endeligt fik jeg hilst på Ulken 🙂
Det skulle egentligt have været en arts-jagt-tur til Djursland…. – men når de arter man havde udset sig ikke rigtig ville være med – er det vel en lidt ukorrekt tur-betegnelse…. 🙂 – 2 ud af de udsete 3 arter var desværre ikke-eksisterende, så jeg måtte nøjes med den fine Ulk, som er ny art på UL-listen…
– Makrel på Hornfisk…. – Denne flotte fyr hapsede fladfiskenes eftermiddagssnack… 🙂
– Jeg teamede op med min gode west-coast-wingman Peter til en hyggetur til vores elskede Vesterhav. – Forhåbningerne var måske lidt lunkne, for dagens mål var de meget svære arter Pighvar og Havbars. I forhold til førstnævnte var vi nok lidt for tidligt ude – set i lyset af efterårssæsonens lidt for høje vandtemperatur. – Og Barsen er jo altid en lunefuld fætter – trods gode forhold så vi intet til dem.
– Men så byder æ’ haw’ jo ALTID på andre fede oplevelser….
– Overraskelserne står i kø i Æ’ Haw’ – denne gang i form af en smuk saltvands-havørred 🙂
– Årets måske sidste chance for klart vand og havblik på den vilde Vestkyst, kunne have været i går, onsdag. – Østenvinden har været i gang i 3-4 dage, og så var det altså med at få flyttet røven vest på. – Jeg ville først give de hamrende umulige multer et skud og derefter dingle op til de nordvestlige høfder, som altid leverer et eller andet med skæl på. – Man ved aldrig helt hvad – og det er netop det der er det fede!…
– Kampberedt med “alle våben trukket” – hidsig type dér…
– En tur til Djursland, for lige at få Fjæsingen på årslisten… – Eller, – egentligt var hovedformålet med east-coast-raidet at få Slethvarren krydset af som ny art, men det projekt satte en heftig søndenvind en effektiv stopper for….. – Og så måtte jeg nøjes med at tonse rundt med en flok aggressive Fjæsinger – aka “havets hugorm med pitbullgener”…