Efter en ganske mager høst på det seneste, skulle selvtilliden lige boostes, og dertil et ørredsøerne jo særdeles ideelle. Og hvorfor ikke tage en af de absolut mest interessante – nemlig Ox River, som efterhånden er fastgroet på min top 3 over midt- og vestjyske put & takes (de to andre er i øvrigt Tusaagaard og Nees). – Ox’en bød desværre på mange is-lukkede områder (sø 1 og 4 samt venstre å-løb), og dermed var albuerummet alvorligt begrænset……
– Jeg fik et pludseligt anfald af “Å-syge”, og så er det jo bare med at komme ud til noget strømvand. – En lækker sensommeraften dannede rammen om en klassisk tur med brændenælde- og mygstik, mudder op til knæene samt et par rullefald i den høje bevoksning… 🙂 – Lige så herligt som det plejer at være ved åen, og fiskene var også på plads…..
– Vejrudsigten skulle lige studeres lidt ekstra op til starten på denne uge, for der var ikke mange “huller” i tidens lortevejr, – eneste muligheder for en kort aftentur til åen, var onsdag eller torsdag. – Og valget af onsdagen var nemt, da favoritklubben FCM med stor sandsynlighed ville spille det danske fodboldmesterskab hjem til Herning torsdag aften – og det ville jeg sgu ikke gå glip af… ♥
– Der er godt nok udbrudt et alvorligt tilfælde af “split personality” i mit lystfiskerliv, da der i denne tid er en evig kamp mellem det fantastiske visuelle finessefiskeri i forbindelse med majfluernes sværmen, og det slidsomme arbejdsfiskeri efter pighvarrene ved den lækre, fascinerende og altid uforudsigelige Vestkyst….. Unfair at disse to “jagt”-former peaker på samme tid…
– Onsdagens aftenvejr var ikke just i hverken “lækker sommeraften” eller “det stinker af majfluer”-kategorien…. – Meeeen skulle man da ikke lige luske forbi den sydjyske perle, – det kunne jo være der skete et eller andet…. – Og det skal jeg satan-hyleme da love for at der gjorde…..
– Med alt det UL-artshalløj jeg roder med, er det ikke fordi jeg er – eller egentligt nogensinde har været – nogen sublim fluekaster. Efterhånden er tørflue-liret kogt helt ned til en håndfuld ture per sæson, og da jeg slet ikke gør noget i vådflue/nymfe-fiskeri er kastene sgu noget rustne…. Mandag aften opdagede jeg – på grund af en tobaks-pause – en “sniger-ørred” helt inde under egen brink, og så var det at det lykkedes…:
– Det altafgørende og HELT perfekte kast….
– Den længe ventede premiere-dag i de lakseførende vestvendte åer, blev i vanlig stil henlagt til de øvre laksecirkus-frie stræk – og selvfølgeligt med mindstepinden som våben. Det var naturligvis de smukke rødprikkede bækørreder der var målet denne aften, men også i denne å havde der været et mindre udslip af regnbueørreder i stabile størrelser…..
– Der var endeligt løbepas til en tur til åen. Fredningen her ophæves før de øvrige åer som jeg frekventerer, da den ikke er lakseførende. Til gengæld er der stadig et par damrug tilbage, og et af dem havde åbenbart haft problemer med den megen nedbør, og derved havde en mindre flok +40’er regnbuer fundet vej ud i åen. – Og det skulle jeg og mindste-pinden da lige have gjort noget ved….
– Det er jo ikke fordi jeg er specielt tosset med regnbueørreder…, og når fisketiden er knap, så put n’ taken er eneste mulighed for lidt flex, kan man jo tilvælge de ørredsøer som byder på andre arter end de evindelige regnbuer….. – Og denne gang lykkedes det næsten at “fiske udenom” de mange violetstribede bæster….
