ARTSLISTE TIL DIG

– Skematisk overblik til artsfiskeren? – Her er et bud til fri afbenyttelse! 

– Jeg er en af de lystfiskertyper, som pisker det halve land rundt og tyrer alskens agn i hovedet på hvad som helst….. – Jeg er artsfisker.  – Og det er jeg stolt af!.. – Men artsfiskeri er ofte en pænt forvirrende beskæftigelse! – Så for at holde styr på overvundne arter, manglende arter, længder, vægt og personlige rekorder, bruger jeg et simpelt hjemmestrikket excelark, som her ligger til fri afbenyttelse – Få hjælp til dit arts-ræs her:

– Jeg har valgt at medtage de 164….! arter, som man med mere eller mindre – ellers for nogle arters vedkommende – ekstremt held…, kan lande i danske vande. Nogle er kun landet ganske få gange – andre slet ikke, – men det kan der jo gøres noget ved 🙂 – Får du fingre i en af de sjældnere arter, så husk at indberet dem ved Henrik Carl / FISKEATLAS.DK.
Til artsbestemmelse er denne helt kanon:  FISKEFOTO.DK, ligesom facebookgruppen “Danske Artsfiskere” er fyldt med hjælpsomme sjæle.

Der findes en lille forklaring i skemaets nederste højre felt, men ellers står det frit for at personificere listen, så den passer til lige netop dit fiskeri. Fisker du eksempelvis ikke fra båd/dybhavs- eller put & take-fiskeri, sletter du bare de linjer hvor disse arter figurerer. Det samme hvis du heller ikke går efter mikro-arter eller karperne.
– Start med at fjerne de fortrykte eksempler på fangstindskrivning, – de er kun lagt ind for forklaringens skyld 🙂

– God fornøjelse med skemaet og god artsjagt! /ULFISK.com