TUNGEVINDUE: FISKERIET

– Hvordan jeg griber vindues-fiskeriet an samt lidt tips og tricks…

Nu har jeg – her midt marts 2022 – været på 12 ture ud i natten. – Så jeg er langt fra nogen ekspert på området, men håber da alligevel, at mine skriverier kan inspirere og hjælpe læserne til en god start med vinduet. Herunder kan du læse om:
* Praktik: Ankommet ved dit udvalgte spot – og hvad gør man så?
* Praktik: I waders/i vandet – afsøgning af bunden og fisketeknik
* Fiskearterne: Hvad, hvor og hvornår møder du hvad i mørket?
* Muligheder: Om mine egne fremtidige planer med tungevinduet

– En flot Tangspræl er blevet narret, og er endt i feltakvariet

Klargøring: Når du er ankommet til dit udvalgte spot (jeg plejer at starte lige når det sidste lys forsvinder), er det bare at hoppe i dine waders og “skrue” pandelampen på. Jeg har også min vanlige fiskejakke på inde under mine waders – så har jeg alt mit “jakke-skrammel” med mig ud i vandet. Find et plant underlag og læg dit tungevindue frem. – Nu kan du begynde at “fylde” op! – Jeg lægger følgende gadgets i vinduet: Nede i enden mod “mavsen” stiller jeg mit feltakvarie klar, – det fylder jeg halvt op med vand, når jeg er startet med fiskeriet. Ved siden af stiller jeg agnboksen og tackleboksen, – her kunne jo garneres med en pilsner eller kaffekoppen :-). Øverst i vinduets højre hjørne ligger min skarpe lygte, og tænder på “fuldt blus”. Ved at have lampen her som den eneste gadget, opnår jeg størst muligt synsfelt mod bundens lyksaligheder! Herefter lægger jeg mit net, min “rode-stang” og mine to stænger i hhv den ene og anden side. – Begge stænger agner jeg op inden fiskeriet påbegyndes, for at være max klar! – Og så er jeg ellers bevæbnet til at indtage vandet 🙂 – Lav eventuelt din egen huskeliste, – find din egen rytme, – man lærer ganske hurtigt sin optimale opsætning at kende. – Læs/genlæs eventuelt mit set-up her: TUNGEVINDUE: OPBYGNING

Vintervarm indpakning af hoved, hænder og fødder – så bliver turen længere .-)

Praktisk fiskeri: Ud i vand til lårbasserne. – Start med at tjekke strømretningen, – det er en stor fordel at gå mod strømmen, så får du nemlig ikke en støvsky ind over din spottede fisk. På returen – når du kommer til at gå med strømmen -, kan du evt. tage vinduet ud på den ene side af dig – så reducerer du “din sky” lidt. – Klart vand er alfa og omega for din succes!. – Jeg bevæger mig ganske langsomt med øjnene stift rettet mod bunden, – og som sagt med min lygte på højeste blus. – Pandelampen har jeg kun tændt, når der skal agnes op eller afkroges fisk. Ser jeg en fisk, som jeg gerne vil fange, drejer jeg straks vindue med det skarpe lys væk (nogle arter er langt mere lysfølsomme end andre). Lysstyrken reduceres, hvorefter jeg drejer vinduet og dermed det nu svagere lys tilbage over fisken, og firer min agn ned foran fiskens mund. – Og så hugger den!… – Eller også gør den ikke… 🙂

– Foto taget gennem vinduet – her vore tre saltvands-ulkearter efter genudsætning

Fiskearterne: Der er et væld af arter som kan spottes i mørket – du bliver overrasket over hvor meget liv der er! De mest almindelige – og synlige – arter omfatter de tre ulkearter: Almindelig Ulk, Langtornet Ulk og Panserulk. De to førstnævnte hugger lystigt på det meste, og er ikke specielt lysfølsomme. Panserulken kan der imod godt være noget “jumpy” og ret mistænksom, men kan godt overlistes. – Den er i øvrigt er en af de finere arter blandt tungevinduesfiskere. – Den har en lidt mindre mund end dens “fætre” og er lidt sværere at spotte (se fotoet her over). Ulkene er fra 10-30 centimeter lange alt efter art, og tager gerne et stykke reje eller børsteorm på en krog størrelse 12-18 . Samme agn tages også af Sand- og Sortkutlingerne – her skal du bruge en krog str. 22-36. Tangsprællen og Ålekvabben finder du ofte på muslingebanker, – vær obs på at Tangsprællen har en ret lille mund i forhold til Kvabben. En anden super spændende art er Tangsnarren, – og den elsker mysis! – Se om du kan fange éen med nettet, og servér den lige foran Tangsnarrens mund. – Er den sulten (det er de altså ikke altid) hugger den lynsnapt ud mod din mysis – fedt!!! 🙂 Til arter med små munde: TANAGO-KROGE
Endeligt kan du møde Torsk og diverse Fladfisk i forskellige størrelser samt de helt små Kutlingearter (ex. To-plettet-, Ler- og Spættet Kutling), mens der også kortvarigt kan kigge andre arter forbi som ex. Sild, Tobis, Almindelig Tangnål og Havørred! – Og i de varmere perioder vil du også kunne møde Makrel, Hestemakrel, Ål, Hornfisk, Savgylt og Havkarusse. – Og måske der dukker helt andre og hidtil usete arter op…?

– En sortkutling og en tangsnarre linet op til et hurtigt fællesfoto

Muligheder med tungevinduet: Mine egne planer er ganske omfangsrige, for der er ingen tvivl om, at tungevinduet giver en laaaang række muligheder, for at komme i nærkontakt med mange spændende arter! Jeg har ind til nu forsøgt mig på Vestfyn, i Østjylland, i Vestjylland, i Århusbugten og i en midtjysk sø. Jeg forventer – når forhold og sæson lige passer – at teste vinduesfiskeriet følgende steder:
Jyske vestkyst efter Pighvar og Fløjfisk (og hvad der ellers dukker op…?)
Limfjorden efter 5-trådet Havkvabbe, Sorthummer og Stor Næbsnog
Djursland efter Tunge, Slethvar, Fjæsing og Stor Tangnål
Vestjyske Søer efter Bitterling, Grundling, Smelt, mv.
– og hvorfor ikke prøve i åen efter Smerling, Ål og Ferskvandsulk?
Desuden er der nogle af de rigtigt svære arter ,som jeg har spottet, men endnu ikke kunnet lokke til hug, – det er ex. Glaskutling, Stribefisk og Lille Tangnål…. – Masser af muligheder venter 🙂 🙂 🙂

– Den fine Slethvar skal selvfølgeligt også udfordres med tungevinduet 🙂