
Det skulle egentligt have været en arts-jagt-tur til Djursland…. – men når de arter man havde udset sig ikke rigtig ville være med – er det vel en lidt ukorrekt tur-betegnelse…. 🙂 – 2 ud af de udsete 3 arter var desværre ikke-eksisterende, så jeg måtte nøjes med den fine Ulk, som er ny art på UL-listen…
For en gangs skyld passede tiden sammen med de djur’ske vejrforhold, og så er det jo bare med at komme af sted. – Danmarks “næse” bugner af lækre lokaliteter – og jeg havde fundet mig et sted hvor jeg – med en del held – kunne ramme tre af de manglende arter på UL-scorekortet: Den smukke lille microart Savgylten, den ikke-talrige Slethvar og den – for mig – ganske tricky Ulk…..
– Og efter bare fem minutters fiskeri !! med en sildestrimmel på et bundtackel, var der bingo! – Og en ny art kunne indskrives 🙂

Ud over Ulken bød bundmedefiskeriet kun på et par hug og noget krabbeirritation, så i stedet forsøgte jeg mig med spinnefiskeriet. Jeg havde håbet på en god sej eller havørred, men det havde jeg lige så lidt held med som den hord af havørredfiskere som passerede mig.
Jeg driblede ind i en nærliggende havn for at se om savgylterne måske var mere medgørlige end de slethvarrer som jeg slet ikke så noget til, men det var de ikke. Det eneste liv der var på de forskellige pladsen som blev gennemsøgt, var et par Sortkutlinger:

En alligevel super hyggelig østkysttur i godt vejr endte der med uden det helt store udbytte, men når der er provianteret med cola, øl, kaffe og tobak ad libitum er der sgu ikke meget at klage over.
– Og da slet ikke når en ny UL-art kan indskrives. – Ulken har jeg taget på almindeligt havnemedegrej for mange år siden, mens jeg på UL-gearet kun har haft fingre i den langtornede udgave (læs/genlæs evt: mikro-monstre), og altså – indtil i dag – ikke den almindelige ulk.
