
En hurtig aftale om noget aftenroderi med Peter faldt nemt i hak. Så der for fyrede vi søndag aften af ved Treldenæs ved udmundingen af Vejle Fjord. – Målet var mest bare hygge, men også gerne en havørred til årslisten. – Og begge dele endte med at blive eksekveret…..
Vi har før jagtet havørreder sammen på Peters sønderjyske hjemmebane, men fangstmæssigt har det område været en meeeeget tynd kop the i denne sæson, så jeg foreslog en tur til det østjyske i stedet for. – Og så endda på lige netop den plads, som for 15 år siden afleverede en lækker sommerørred på 72 ustyrligt kraftfulde centimeter

Vi lallede lidt rundt og kastede på må og få, – og huskede selvfølgeligt både kaffe- og ølpauser. – Der var lige ved at gå for meget hygge og fiske-nørde-snak i den (kan der egentligt nogen sinde det??:-)), men da Peter kort efter havde kontakt, kom der noget mere koncentration på fiskeriet. Og det var faktisk ganske livligt på spottet, med kontakt til knapt et par håndfulde fisk. – Vi “lod dog de store gå”… 🙂 – og nøjedes med en smuk lille undermåler hver på UL-gearet. – Men der var absolut flere “gode” fisk i farvandet, som gerne ville markere på vore blink i løbet af aftenen.

Dermed kunne jeg endnu engang skrive en års-art på UL-listen, som nu tæller 44 fine 2021-arter 🙂 – Og til Mathilde på 6 år som tegner så flot: – Lidt æv at du ikke skrev dine kontakt-oplysninger på din fine flaskepost 🙂
