– Endnu engang endte målebåndet på 53…. – Denne gang en lækker havørred fra åen 🙂
– Onsdag aften kunne der lige jokkes et par timers fiskeri ind i ferie-hygge-programmet. – Desværre er vindretningen her ude ved sommerhuset helt håbløs til et sats efter vesterhavets havbars, torsk og andre fede arter. – Så jeg driblede en tur ind i landet, – “hjem” til good old Grindsted Å, hvor vindforholdene var absolut tålelige….
– Fredagens rimtesats gav i aller højeste grad det ønskede udbytte 🙂
– Det seneste par år har en ny art sneget ind i mit fiskeliv som en af de absolutte favoritter! – Efter at min gode fiskekammerat Kasper tilbage i sommeren 2018 hev mig med til Guden”floden” i et succesfuldt forsøg på endelig at overliste denne “sniger”-art, har den gyldne brødguffer haft en ganske speciel plads i mit artsfokuserede UL-fiskeri. – Det visuelle fiskeri, de forholdsvist store gyldne skønheder og Gudenåens dejlige rammer er en fantastisk cocktail…… – Og fredagenss sats resulterede i en fisk, som var i en noget anden liga end den håndfuld eksemplarer omkring de halvandet kilo jeg hidtil har haft fingre i…..
– Denne smukke sag fik afbrudt roen på en ellers ganske fredelig aften
– Vejrudsigten skulle lige studeres lidt ekstra op til starten på denne uge, for der var ikke mange “huller” i tidens lortevejr, – eneste muligheder for en kort aftentur til åen, var onsdag eller torsdag. – Og valget af onsdagen var nemt, da favoritklubben FCM med stor sandsynlighed ville spille det danske fodboldmesterskab hjem til Herning torsdag aften – og det ville jeg sgu ikke gå glip af… ♥
UL-kæden er hoppet lidt af…. – Ja jeg var på et sats efter signalkrebs….
– Listen over UL-pindenes manglende danske arter er efterhånden ret kort, og så kan man jo godt blive lidt kreativ…. – Om man kalder en krebs for en egentligt art inden for lystfiskeri er der nok delte meninger om, men for mig er en fangst en fangst, så “tosse-arterne” ryger på som “afarter”. Nok om det, for jagten på den armerede lille kradse fætter var faktisk super spændende…..
– Det er en voldsom omgang UL-spas de ny-ankomne “buer” leverer…
I mandags (den 9.6.) var det tid til lige at sige pænt farvel til de sidste majfluer på en spontan aftentur. Sæsonen har været rigtig fin – ikke de store mængder af majfluer – men med hele fem lækre fisk fra 40-49 cm kan jeg kun være ovenud tilfreds. Afslutningsturen bød helt som ventet ikke på majflueaction (observerede vel i alt en håndfuld), men så er det jo godt at man har to “våben”….
– Mit nye fiskebekendtskab Mads, med fuldt fokus på en majflue-sippende ørred
– Der er godt nok udbrudt et alvorligt tilfælde af “split personality” i mit lystfiskerliv, da der i denne tid er en evig kamp mellem det fantastiske visuelle finessefiskeri i forbindelse med majfluernes sværmen, og det slidsomme arbejdsfiskeri efter pighvarrene ved den lækre, fascinerende og altid uforudsigelige Vestkyst….. Unfair at disse to “jagt”-former peaker på samme tid…
– En seriøs racermodel tog min majflueimitation helt inde under brinken
– Med alt det UL-artshalløj jeg roder med, er det ikke fordi jeg er – eller egentligt nogensinde har været – nogen sublim fluekaster. Efterhånden er tørflue-liret kogt helt ned til en håndfuld ture per sæson, og da jeg slet ikke gør noget i vådflue/nymfe-fiskeri er kastene sgu noget rustne…. Mandag aften opdagede jeg – på grund af en tobaks-pause – en “sniger-ørred” helt inde under egen brink, og så var det at det lykkedes…:
– Det altafgørende og HELT perfekte kast….
– Premierefiskeriet afslørede også store violetstribede banditter i min anden lille å….
– Den længe ventede premiere-dag i de lakseførende vestvendte åer, blev i vanlig stil henlagt til de øvre laksecirkus-frie stræk – og selvfølgeligt med mindstepinden som våben. Det var naturligvis de smukke rødprikkede bækørreder der var målet denne aften, men også i denne å havde der været et mindre udslip af regnbueørreder i stabile størrelser…..