– Onsdag aften kunne der lige jokkes et par timers fiskeri ind i ferie-hygge-programmet. – Desværre er vindretningen her ude ved sommerhuset helt håbløs til et sats efter vesterhavets havbars, torsk og andre fede arter. – Så jeg driblede en tur ind i landet, – “hjem” til good old Grindsted Å, hvor vindforholdene var absolut tålelige….

Allerede efter et kvarters fiskeri havde jeg “long-distance-releaset” to små bækørreder, mens en enkelt lige måtte op og hjælpes på vej. Og et kvarter senere var der en rigtig fin stalling, som lige var inde at markere på spinneren. – Jeg var vist lidt ufokuseret, da jeg gik og glædede mig over den pludseligt ikke-eksisterende vind. Jeg havde ikke taget tørfluestangen med, og var allerede nået ganske langt ned ad den stærkt tilgroede og knapt fremkommelige åbrink, så jeg måtte nøjes med – “lækkersultent” – at observere en håndfuld kapitale stallinger sippe insekter fra overfladen…. 😦

På det absolut sidste af det udsete stræk hugger en super god fisk i et dybt hul. – Og så kunne jeg da lige få testet det lille nye Nasci 1000’er (egentligt indkøbt til saltvand – men skulle lige prøves af ikk’…) på den fede måde. – Fisken var af den mere vægtige slags, men Nasci’en i stærkt samarbejde med dens fremtidige makker – min gamle, bundsolide og gennempryglede Wildwing 5,6’er 0-7 grams – fik hurtigt pacificeret den velproportionerede +50’er ørred.

Fighten med denne havørred som vel har vejet omkring 1,8 kilo var noget af en flad affære i forhold til den præcist lige så lange men knapt så tunge Havbars som jeg  – med samme stang – landede for fire uger siden. – Ingen tvivl om at de pelagiske saltvandsarter er i en helt anden liga når vi snakker fightevner!… Alligevel bringer en å-havørred altid det store smil frem – en lækker fisk at slutte aftenen af med. – Og så er det sgu da lidt pudsigt at jeg inden for en periode på kun fire uger har landet både Havbars, Rimte og Havørred med samme længde – er 53 et magisk UL-tal..?  🙂