MERE UL-TOSSERI… :-)

UL-kæden er hoppet lidt af…. – Ja jeg var på et sats efter signalkrebs….

– Listen over UL-pindenes manglende danske arter er efterhånden ret kort, og så kan man jo godt blive lidt kreativ…. – Om man kalder en krebs for en egentligt art inden for lystfiskeri er der nok delte meninger om, men for mig er en fangst en fangst, så “tosse-arterne” ryger på som “afarter”. Nok om det, for jagten på den armerede lille kradse fætter var faktisk super spændende…..

Jeg havde lige en lille time efter fyrarten, og gjorde stop ved den lille frække Haderis Å på det offentlige stykke, hvor jeg ved, at der er en del af de invasive små ubudne gæster. Jeg regnede med at jeg kunne få dem til at tage et 4 mm langt ormestykke agnet på en mikroskopisk str. 28 krog. – Og det lykkedes sgu’ 🙂

Her min hidtil eneste krebs fra 2016, nemlig en ægte dansk Flodkrebs, som dog var en bifangst

Jeg fik i alt spottet en håndfuld af de kravlende væsner, og fik da også fisket til en enkelt, – havde medbragt længste-pinden i samlingen – min 7″ Cherrywood for at få lidt større rækkevidde til drop-ned fiskeriet. Den eneste jeg fik serveret ormen for tog da også ormen i sin klo, men jeg fik den ikke op gennem den stærke strøm desværre.

Senere lykkedes det dog ved blindfiskeri under en tobakspause: Jeg droppede orm og det lille splithagl ned bag en tangbusk, hvor jeg synes jeg så en krebs, og snart kunne jeg registrere bevægelse på den spinkle og sensitive stangtop! – Denne gang ventede jeg små 10 sekunder i forhåbning om at krebsen ville proppe både orm og 28’er krogen ind i munden. – Og det lykkedes! – Ingen problemer med at lande den, og få den proppet i spanden for yderligere nørdet inspektion af den mærkelige skabning 🙂

– Sur og kampberedt. Kort efter var den “død ved kølle”…

Sgu ret heldigt at den i enhver henseende skulle aflives, for jeg synes ikke lige at fingrene skulle i nærheden af kløerne ved en eventuel afkrogning… 🙂 – Ny “art” til UL-listen som nu tæller 65 arter, hvoraf et par håndfulde kan betegnes som “afarter” af mere eller mindre outreret karakter. – Og mit lille mikroskopiske besyv med at få elimineret Signalkrebsen i vore vandløb og søer, kan jeg da kun smile af 🙂 – Og jeg kunne da godt finde på at gå på UL-krebsejagt i åen igen, – for det var sgu et ret visuelt og spændende fiskeri 🙂 🙂 🙂

– Vores hjemmehørende Flodkrebs (TV) og og den invasive Signalkrebs (TH)

– Vil du have UL-pinden med ud på lignende tosseri, skal du bruge en str. 28 krog, 4-5 mm regnorm, et splithagl omkring 2-4 gram, pol-briller og en masse solskin, så du kan spotte krebsen, når den vralter rundt over sandbunden. God krebsejagt 🙂

2016-indlægget om Flodkrebsen: KAPTAJN KLO


 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s