– Ups, – jeg fik i første omgang dømt den fine ædelfisk fra i onsdags til at være en havørred, men en god fiskekammerat gjorde ud fra billederne opmærksom på at det kunne være en lille laks…. – Jeg måtte indkalde hjælp fra eksperten….
– Årets måske sidste chance for klart vand og havblik på den vilde Vestkyst, kunne have været i går, onsdag. – Østenvinden har været i gang i 3-4 dage, og så var det altså med at få flyttet røven vest på. – Jeg ville først give de hamrende umulige multer et skud og derefter dingle op til de nordvestlige høfder, som altid leverer et eller andet med skæl på. – Man ved aldrig helt hvad – og det er netop det der er det fede!…
– Havde luret lidt på en bette sø, som med sin fine dybde og mange åkander lignede et paradis for den listige Suder. – Om der skulle være denne art i den dejlige sø, står fortsat hen i det uvisse. – Men der var såmænd ganske livligt alligevel – en god medesession med både travlhed og hygge….
– En tur til Djursland, for lige at få Fjæsingen på årslisten… – Eller, – egentligt var hovedformålet med east-coast-raidet at få Slethvarren krydset af som ny art, men det projekt satte en heftig søndenvind en effektiv stopper for….. – Og så måtte jeg nøjes med at tonse rundt med en flok aggressive Fjæsinger – aka “havets hugorm med pitbullgener”…
– Lige en korrektion på fisken herover. Fisken er ikke en alm. Tyklæbet Multe (Grey Mullet), men den ganske sjældne TYND-læbede Multe (Thinlip Mullet). Det var min gode facebook-ven og super dygtige fiskebiolog Henrik Carl, som genkendte den usædvanlige fangst…
– I det ekstremt varme vejr er der ikke mange arter som er aktive. – Det gælder dog ikke for fredfiskene, som er mere på finnerne når sommeren for alvor melder sin ankomst. – Derfor var det brød- og majs-gufferne, som skulle udfordres lørdag formiddag….
– Jeg driblede en tur op ad vestkysten fra sommerhuset, – bare lige for at se om der skete noget sjovt – og egentligt uden hverken plan eller endedestination…..:-) – Bare hygge… – De fleste kamp-beredte UL-setups var selvfølgeligt med, og som så ofte før viste det sig som en fordel at være omstillingsparat…..
– Aaaargh!, hvor har jeg da bakset med at få den lange lømmel – ålen – på listen over UL-arter. Mine ålesats har efterhånden strakt sig over en del timer, – timer som er gået med at fange ingenting – og i øvrigt fryse min røv af på molestenene.. Derfor var det også noget af en sejr, endeligt at få lov at lande et eksemplar af havnebassinets skraldemand…..
U. L. FISK 