UL-ART 95 BLEV BELUGA’EN

– Amen altså hvor er den bare nuttet – Belugastør på 66 centimeter

Lørdag fik jeg mulighed for at fiske i en mindre sø, hvor der dribler Stør op til max 7 kilo rundt. – Og så snakker vi jo fine størrelser til UL-gearet! – Diamantstøren havde jeg jo allerede fået som bifangst for 14 dage siden (læs evt. BOKSERI MED RUSSER), men kunne der gemme sig en ny art til UL-listen?…

Jeg havde kun lige brudt den spejlblanke søoverflade med mit lille ormeagnede UL-rig, da stangspidsen gav et lille lækkert “nik”, og kort efter blev der nikket igen. – Jeg var morgenfrisk, og tilslaget sad perfekt. En fin lille fight senere gled en lille 66 centimeter lang stør ind i slyngen, og sandelig om ikke det var en spritny UL-art, som lå der og shinede i morgensolen: En ultra-flot Belugastør 🙂 – Det må være DK’s første – og måske eneste – Belugastør fanget ved målrettet UL-fiskeri? – Og den sendte samtidig total UL-scoren op på 95 arter (87 i DK + 8 udlændinge).

Beluga kan veje op til 1500 kilo – denne vejede cirka 1499 kilo mindre… 🙂

Jeg har før fanget en del Beluga’er på almindeligt kraftigt størgrej, men det er efterhånden tre år siden, jeg sidst har fanget en af dem. Så smilet var stort og nøj hvor var den bare flot!

Jeg fik taget et par hurtige billeder, og snart efter var regnormen igen undervands. – Det gav kort efter en fin Diamantstør på 76 centimeter og senere på dagen endnu en på 78 centimeter. – Begge i omegnen af tre kilo 🙂

Diamantstøren og Belugastøren er egentligt ganske forskellige arter hvilket nemt ses på deres munde. Førstnævnte har en fin mindre skyde-ud-suttemund, hvor Belugaen har en stor bred “ædespalte” 🙂

Fin – og stegende hed – tur til den fine sø, som gerne skulle gentages inden for nærmeste fremtid 🙂

Senere på dagen blev det til noget multespotning uden resultat, samt en aftentur ud efter Havbarsen, som desværre blev fuldstændig onduleret af aaaaaaaalt for mange mennesker og aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaalt for mange makreller. Det var cirka umuligt at få agnen ned i dybden til en Havbars, for makrellerne var der med det samme – uha jeg fik UL-fightet nogle “Kreller”…. 😦 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s