STREETFISHING ÅRHUS

Rundtur i Århus sammen med makker Kasper (www.FISKEFOTO.dk)

Lørdagen gik med noget “gaderæs” i Århusområdet. Vi besøgte nogle af Århusdrengen Kaspers barndomsspots, men desværre havde nattens frost lagt en dæmper på fiskenes bidelyst. Men lidt skæl fik vi da fingereret ved…

I første omgang gjaldt det et par spots i Århus Å. Vi havde håbet lidt på Flire og Brasen, men endte op med en stak Hork og Skaller. Ellers et par lækre lokationer vi besøgte, – på trods af den kolde vind og en håndfuld snebyger… – “Hey Mama Nature” – det er faktisk forår – så “sæt i gang”!!

Turens mindste Hork – en flot lille fyr!

Herefter forsøgte vi os i tre bynære søer i jagten på Spejlkarpe, Skælkarpe, Båndgrundling og Guldfisk, men vi måtte indse at det ikke lige blev dagen for det store medeeventyr. – Kombien af det kolde vejr og at sæsonen kun lige er i sin spæde start gjorde, at vi ikke – ud over lidt spottede Guldfisk (Sølvkarusser) – så noget til de udsete arter….

– Fin Skælkarpe fra sidste sæson (arkivfoto ULFISK.com)

Så desværre ingen nye årsarter til listen på denne tur 😦 , men allerede fredag eftermiddag stak jeg UL-årsart nr. 29 “i lommen” efter kun fem minutters indsats. Jeg skulle bare lige have en lille tobaks-fyraftens-pause på køreturen hjem til “base camp Herning“… – Jeg spottede et par små fisk, som fistrede rundt over en sandbanke, – og de viste sig som forventet at være Elritser. Snart havde jeg narret den ene med et stykke regnorm, og kunne nuppe et hurtigt foto. – Baggrunden blev meget passende min nye T-shirt fra Danske Artfiskere (tjek siden ud på facebook!), som jeg netop havde hentet i pakkeshoppen 🙂

– Den altid forrygende flotte Elritse. En af mine favorit-mikro-arter 🙂

Skriv en kommentar