
– Put and Take-sæsonen skulle rundes af med manér, og selv om jeg gennem årene har haft en del problemer med at overliste ørrederne i Herning Fiskepark (manglende skills..?..), faldt valget på netop den.
Som vanligt nøjedes jeg med et 2-timers-kort, tog et blik på de 5 UL-pinde i bagagerummet, og snuppede den finlirede Sting 5,3 fods…
– Afsted mod søen, – drømmen om “den store” hang om ørene på mig…
Fisketiden blev fordelt med en time i “Gammel Sø”, hvor der var fin interesse i form af en håndfuld følgere, – ingen af de nysgerrige ørreder havde dog lyst til at smage på min lille Peter Lundin-farvede 360’er gennemløber. – Men spændende fiskeri og masser af fisk!

I “Ny Sø” fortsatte det med følgerne, – på trods af en serie agnskift, kunne jeg ikke få dem til biddet. 😦 – Men det var kun indtil en nylig indkøbt ABU Sixten-spinner dukkede op af æsken. En fræk sag i sølv og kobber med en flabet lille højorange fjerduske-røv 🙂

Første kast blev lagt præcist lige ind under nogle grene (uha, – den stang kaster altså med enorm akuratesse og finesse!), og kort efter kom det seje træk i 0,10’er-linen. Yes maam!
En af de helt store havde guffet 20-kroners spinneren, og gik nu for alvor amok. – Alle tarvelige tricks – rulninger, spring, bore i brink og vold-rusk – til trods, havde jeg god kontrol via Stingens korte stærke klinge. – Den mest beskidte og brutale fight jeg har oplevet fra en ørred, fik dog efter 5 minutter sin afslutning, da jeg i første forsøg styrede den uregerlige og ucharmerende regnbue-frue i nettet.
Heja Sting!, og en solid omgang jubel på brinken fik frit løb 🙂

Med de 80 cm nåede jeg længdemæssigt en ny ørred-milepæl med UL-gear, – dog manglede der 100 gram for at nå op til denne 6,2’er:
https://ulfisk.com/2015/11/16/back-on-track/, men en heeeerlig fisk, og sgu meget sjovt at fisken var halvt så lang som stangen! 🙂
Det blev dagens sidste kast, og jeg fik dermed en perfekt afslutning på sæsonen i ørredsøerne. – Nu står den på grådige gedder, herlige hornfisk, kampglade karper og naturligvis åens smukke bækørreder.
