
– Jeg vidste egentligt godt, at det først var om et par dage der ville ske noget på mafluefronten. – Lørdag driblede jeg alligevel – bevæbnet med både UL og tørflue – mod min sydjyske perle. – For nu kunne jeg bare ikke vente længere…..
– Og det var da også – næsten – for tidligt, for der var kun nogle gaaaanske få majfluer i luften, og endnu færre på vandet. – Mod forventning lykkedes det dog at “hive” en enkelt på tørfluestangen, – en lille beskeden fyr, – men så er vi da igang 🙂

Og så kan det godt være at det er en smule besværligt at dingle rundt langs åbrinkerne med to stænger, – men med en let klasse 4 og en endnu lettere 5,3″ UL-pind, går det egentligt ganske fint. – Jeg har fisket på denne måde i små-åerne i en tyve års tid, – og det er hamrende effektivt at gå med to “våben” i tørfluefluesæsonens spæde start. Ja faktisk er det kun når der for alvor er run på overflade-takes at jeg dropper UL-pinden, og kun går med tørfluen.
En dag som i lørdags, hvor der ikke var overfladeaktivitet af betydning, tyrede jeg løs med en bette 4,5 grams Fast Attack-spinner, og havde vel hen i nærheden af 15 kontakter, og fik en håndfuld 30-35 centimeters smukke rødprikkede ørreder på land.
– Forrygende måde at bruge tiden mellem de få takes på 🙂

– Og så er det bare at vente et par dage, – så skal der nok komme masser af flex på tørfluestangen…. – I’ll be back! 🙂