
Jeg huserede lidt i Thy i fredags, hvilken sendte mig forbi et par ganske fine spots. Hornfisken er jo så småt på pladserne rundt omkring, men sandelig om ikke også det lykkedes mig, at få kontakt til en af de blanke…
Hverken arme eller adrenalin var så’n rigtigt kommet bare i nærheden af normal-niveau efter min sej-sejr (se SEJTRÆKKER-SEJ), så på vej retur fra Hanstholm blev det i første omgang mest til tobak-øl-hygge, da jeg ramte turens næste spot. Men jeg vidste, at der var en bette mulighed for at ramme en ørred, og selv om det mest blev lidt noget pjatkasteri med Tobyblinket, endte det dog alligevel med at jeg kunne “låne” en dejlig havørred omkring målet:

Herefter stak jeg ned til Oddesund, hvor der for nyligt var taget en flok Hornfisk, og den lange drønnert skulle da selvfølgeligt også lige på årslisten. – En formsag? – Ikke just…, For der var ikke de vilde mængder “hornbørger” ved broen, – faktisk var der ikke nogle af de håbefulde fiskere, som fik noget som helst på land.

Jeg prøvede at dingle langt ned af den stenede strand, og smed en lille Samba-wobbler med efterhængt minitrekrog for enden af minipinden. I første omgang virkede det ret dødt, men 50 meter længere sydpå var der pludseligt liv i overfladen!. – Og i tredje kast var der kontakt, og så var der ellers budt op til haledans 🙂 🙂 🙂 – Det kan godt være at enkelte små-selvhøjtidelige havørredfiskere bander “de lange ildelugtende rotter” langt væk, når de forstyrrer deres fiiiine sølvtøjs-fiskeri, men jeg synes sgu, at hornfisken er super fed!!! – En klasse fighter på ultralet gear, og såmænd også ganske køn fisk:

Et par lækre stops på min rundtur, og to arter mere kom i hus 🙂