
Fredag sidst på dagen gik jagten ind på et par af de sværere ædelfisk; Søørreden og Helten. Jeg var ved søen ved 17-tiden, bevæbnet med den nye WFT Nano 4-delte rejse-UL-pind og nogle klassiske blink. Jeg havde afsat 1 ½ time til sø-projektet, inden aftenens “hovedmenu” i form af Helten skulle “indtages”, men det blev ikke nødvendigt…..
Jeg lagde ud med et par af de “sikre” UL-blink i form af Snurrebassen og Möresilda, men uden resultat. Jeg gravede i boksen efter min favorit – den lille Zeppo 6 grams -, men den havde jeg åbenbart smidt i en anden boks. Det er sgu ikke altid nemt at organisere sig, når man absolut vil gå efter alle arter.. – Jeg spottede dog denne über-klassisker i boksens bund:

Det sølv-blå Toby-blink var dog på hele 10 gram, men så kunne jeg jo også lige prøve at pushe den nye 1-7 grams klinge lidt…. – Og så gjorde det slet ikke noget med lidt ekstra kastevægt, for vinden var kraftig og klaskede direkte ind i krydderen på mig. WFT’eren kastede godt med den tunge agn, og den flaksende gang var lige det der skulle til! Længst ude i kastet blev agnen taget vold-hårdt, og en tung og varieret fight kunne indledes. Jeg tumlede overraskende længe med den sure ørred, men fattede snart hvorfor der var så meget fightvilje i den flotte fisk. – Den var nemlig helt perfekt proportioneret :-), – føj da hvor var jeg glad, da den endelig gled ind over netrammen.

Lækkert at få presset Nano’en med både en tung agn, hård vind og en stærk ørred. – Og så er en søørred jo cirka altid en gudesmuk art. – Jeg fiskede lige en halv time mere, men så kun et par stykker i overfladen, og der blev ikke hapset yderligere i Toby’en.
I sidste weekend var jeg en tur i hjemme-åen Grindsted Å hvor jeg – ud over en laks på 20 cm… – fik 5 små eksemplarer af søørredens “lillebror“, så nu må jeg ud efter “storebror Havørred“, for den skal også på årslisten.

Tjek ved Søørreden med et lækkert eksemplar, og så var det ellers videre ud efter den spændende Helt. – Indlæg er lige her: EN HERLIG HELT