DEN SMUKKE SMERLING

Ja sgu! – Smerlingen blev UL-art nummer 88!

Efter lang tids research på Smerlingens levesteder, levevis og menukort var jeg klar til at give den svære og udelukkende nataktive lille bundlevende fisk et skud. – Det var også lykkedes mig at grave et yderst lovende spot i det østjyske frem, så optimismen var ganske stor, da jeg begav mig ud i mørket i påskens absolut sidste timer…

Det er efterhånden RIGTIG svært at finde nye arter at UL-udfordre, – og da især i ferskvand. Smerlingen tænkte jeg dog var en overkommelig opgave, da teknikken er præcis den samme som med den finnestribede ferskvands ulk, som jeg fik held med i både sidste og denne sæson: Ud i de mørke timer med isfiskestang, tanagokroge, regnormestykker og pandelampe. Eneste forskel er vel egentligt at ulken lever i vestjylland mens smerlingen lever i det østjyske….

Ønskescenariet: En Smerling i hånden! 🙂 🙂 🙂

Med pandelampen tændt havde jeg ikke scannet den grusede bund længe, før jeg spottede den første! – Fedt – så var spottet altså helt rigtigt! – Jeg havde læst at smerlingen er en yderst lyssky fyr, og det var sgu ikk’ lyv! – Shiiiit de er generte… – Jeg fandt hurtigt endnu et offer og skruede gevaldigt ned for lysstyrken, servede mit tanagoguf (læs evt. om Tanagoerne her: TANAGO-KROGE) og sandelig om ikke den hapsede med det samme – JA TAK!

Min flotte Smerling målte 9,3 centimer, så det var et ret fint eksemplar

Den røg hurtigt i akvariet (se topbilledet), så jeg kunne bælle en sejrsøl mens jeg observede den flotte lille fisk. – Lækkert!. Herefter gik der lidt skår i glæden, for jeg havde jo kørt den fede sommerstil, og iført mig gummistøvler i stedet for de vanlige waistwaders. Og da jeg spotter en smerling jeg ikke kunne nå ud til, træder jeg lige lidt ud i åen. – Hov, der er da vist hul i min støvler når jeg at tænke, inden jeg kigger ned og ser, at jeg står i vand til knæene, og så hjælper et par gummistøvler sgu ikke meget 🙂 – Missionen måtte kort efter afbrydes på grund af kolde tæer…. Men jeg var top-lykkelig for den nye art, – en sjælden fangst som kun en håndfuld lystfiskere herhjemme er lykkedes med på et målrettet sats.

Forinden min støvleoversvømmelse fik jeg dog lige fingre i et par yderst kapitable Elritser!! – Faktisk var den største af dem sølle 3 mm fra at være ny dansk rekord (pt = 11,8 cm), så det var en orn’li’ tyk basse!:

Solid ny PR-Elritse med hele 11,6 centimeter

Super fed tur ud i den sorte nat, som råber på en snarlig gentagelse!

Som skrevet blev Smerlingen UL-art nummer 88, hvor af de 80 er taget fra land her i det jyske. De 8 øvrige er taget i udlandet.

– På ferskvandssiden mangler jeg nu kun at UL-tumle disse 5 arter:

Knude: Er forsøgt 5 gange (kun nataktiv), – der prøves bare igen!!
Ål: En formsag..? – har fanget den på letspin og på UL i saltvand
Pigsmerling: Findes kun på Sjælland, så der må jeg over 🙂
Hvidfinnet Ferskvandsulk: Den lever gså kun på Sjælland
Heltling: Kræver båd og en kæmpe sø, så den bliver pænt svær
Størene: Alt for store til UL, og dermed no-go
Malle: Også for store til UL, og dermed også no-go

Brun Dværgmalle: Kun i lukkede private no-go-vande
Snæbel: Fredet i klasse AA, så den er no-go
Dyndsmerling: Også fredet og dermed også no-go


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s