FLOTTE SMÅ FYRE

– Den charmerende og sky lille ferskvandsulk fik et lille prik af tanago-krogen

Det vedvarende lortevejr blev trodset søndag kl. “ubehageligt tidligt”…. Jeg skulle bruge mørket til en af dagens arter på listen, – for den mørkeelskende og svære ferskvandsulk stod nemlig øverst på ønskesedlen. Så det var bare ud af sækken og få sat gang i kaffemaskinen…

Kaffebryggeren fik pruttet færdig, og en halv time senere var jeg landet ved det lille vandløb. – Desværre havde de forrige dages megen regn farvelagt det normalt klare vand over i en “dårlig mave”-nuance…. – Ikke just optimalt, da man ved ferskvandsulke-jagt er afhængig af spotning via pandelampen…. Alligevel lykkedes det at se en enkelt gennem det grumsede vand, og efter et par forsøg lykkedes det at få den kroget og op i akvariet. Yeeehaaa! – for anden gang havde jeg landet en af de yderst sjældent rapporterede små fyre – Fedt! (læs evt. om min ulkedebut her: SJÆLDEN ULKE-SUCCES…)

Jeg fik dog – inden en heeeeeftig haglbyge fik mig til at flygte ind i bilen – endnu en art på land. – En bette laks blev også lækkersulten i mørket, og hapsede min ormeagnede mikrokrog. – Jeg tog et hurtigt (og ret elendigt foto) af den lille ædelfisk, inden den røg retur i de brune vandmasser. Lidt æv med de dårlige forhold, for jeg ville egentligt også have givet både Elritsen og Strømskallen et skud. – But I’ll be back soon! 🙂

– Mikrolaks på isfiskestang – kend laksen på den lange brystfinne

Jeg var dog ikke helt færdig med at jagte små flotte fyre! – Jeg gjorde holdt ved en stor doven å, hvor jeg vidste at der var gode chancer for at proppe endnu en art på årslisten. – Det gik godt, for efter en lille halv times tid fik jeg lige præcis hvad jeg gik efter. Nemlig den fine lille Hork, som blev taget via et bundrig med regnorm på en 16’er enkeltkrog.

Ganske fin start på dagen som gav års-art nr. 10, 11 og 12, – og så var det videre….


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s