SOLSKIN I REGNEN

I Herning var der – trods regnen – masser at smile af

Jeg måtte på grund af en skadet ryg melde pas på endnu en havbarstur til vestkysten med Peter. Allerede fra morgen af tikkede der hele tre fangster ind ude vest fra – store flotte bars! – Jeg måtte gøre noget – og helst noget som mit skadede kadaver kunne holde til. – Det blev en halv-våd tur ud efter en trøste-bars…..

Normalt skal man til den lækre Vestkyst for at finde en bars, men det er der netop lavet om på!. – For et par uger siden dukkede der nemlig også nogle af de barske bars op lige her på min hjemmebane i Herning 🙂
Det var Heinrich – ejeren af Herning Fiskepark – som havde opnået tilladelse til udsætning “Sunshine Bass” i hans flotte ørredsøer. Ligeledes er de indtil videre udsat få andre steder: Ålsbogård på Fyn, Moesholm på Djursland og Poppelsøen i Ballerup. – Det er dog noget af en tricky type at få til at hugge – mange har forsøgt – og de fleste forgæves. – Men med udsigt til en “kompensations-bars” måtte jeg bare give det et skud…

– Min lille gule jig blev taget hårdt – bars-style….

Jeg prøvede først med en dybtfisket orm, som ud over et enkelt hug – ikke var noget hit. – Kun ved de mange mindre aborrer og skaller…. 😦

Jeg fandt en gammel no-name-jig, – jokkede den for enden af min nyindkøbte Okuma Alaris 6,0’er UL-pind, og startede med at affiske søens grødebælter i en træls støvregn. – Efter en times tid skete det så! – En god Solskinsbars (rekordkomitéens danske navn) fulgte meget interesseret efter min lille gule hoppe-agn, og i næste kast hamrede den hårdt til!!!. – Modhugget med den nye klinge sad lige i skabet, og så var der ellers gang i en dyb, grov traditionel bars-fight med rusk og korte kontante udfald. Jeg havde jo så sent som i sidste weekend bokset med et par “real deal”-bars på vestkysten, så barsens power var frisk i erindringen 🙂 – Læs evt. BOMSTÆRK BARS-BASSE

En af de to vestkyst-bars jeg UL-tumlede med for en uge siden 🙂

Solskinsbarsen var dog – på grund af søens noget mere polerede omgivelser end på den vilde vestkyst – noget nemmere at kontrollere, og derfor kom den sikkert i mit nye teleskopnet (som jeg sjovt nok netop havde indkøbt til vestkystens barsfiskeri…) 🙂 🙂 🙂

På land kunne jeg nemt fornemme Solskinsbarsens nære familiære bånd til Havbarsen – en flot art, som blev nummer 81 i rækken af arter, jeg har har landet med mine UL-setups. – Og den nye art højnede da lige humøret fra tungsind over den missede barstur til vestkysten til “fuld solskin” 🙂

Fine mønstre på en powerfuld fisk: Solskinsbars på 46 centimeter og 1,21 kilo

Solskinsbarsen er som nævnt pt udsat i en lille håndfuld ørredsøer, alle i størrelsen omkring et kilo, men den kan i dens hjemland Usa opnå en vægt på hele 11 kilo. Den er lidt af en “moody” fætter, og det virker som om den har helt specifikke hugperioder, og de succesfulde agn spænder vidt. – De få eksemplarer som er landet so far, har hugget på regnorm, jigs, gummidyr, spinner og en enkelt på powerbait…. – Så jeg tænker at det vigtigste er at finde dem, og derefter håbe på at de er hugvillige… ULFISK.com ønsker Knæk og Bræk med vores nye spændende art.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s