– Jeg ringede fredag eftermiddag til min gode kollega og fiskekammerat Peter, for lige at høre, om ikke vi lige skulle uddele nogle søndagsprygl til vestkystens vilde hvarrer. – Og selvfølgeligt var han max klar, – så søndag morgen ramte den jævne nordvestenvind os i fjæset, da vi fra klit-toppen inspicerede dagens første spot…. – Det kunne sgu godt gå hen og blive en af de gode rovplade-dage….?

Første spots klare vand afslørede, at her var der fuldt besat med hvarrer – masser af fine plader pilede hen over sandbunden når vi vadede rundt. Desværre var de slet ikke hugvillige, og den samlede høst efter tre timer lød på nedslående 3 bette skrubber….. – Der måtte et pladsskifte til!

Vi studerede igen kystens strukturer, inden vi angreb, – og vi fik i allerhøjeste grad valgt den helt rigtige “startlinje”!!

Peter havde 2 hug og landede en pighvar i de tre første kast, mens jeg efter et kvarter havde haft en følger, et hug, en mistet mellemfisk og en på land omkring de 30 cm. – Vild start alligevel!

Vi havde snart landet og genudsat en håndfuld hvarrer tilsammen – fine eksemplarer i omegnen af 30 centimeter, som alle fik friheden igen. Vi tog lige en slapper over en pilsner, og grinede lidt af vores fede fiskeri. – Og ingen tvivl om at der ventede mere – for vi havde både spottet og mærket flere fisk i +40’er klassen…..

Peter planter sin Gulp Tobis i kæften på en massiv rovplade, som virkeligt giver seriøse udfordringer i de nu noget kraftige bølger. – Vi står ude på første revle med højt og uroligt vand mellem os og stranden, så en “bakke-fisken-ind-på stranden”-manøvre var der hverken tid eller mulighed for. – Heldigvis går jeg altid med net, da jeg med mit UL-gear er forberedt på at skulle “grave” (da jeg muligvis ikke kan presse) – en eventuel fastsuget stor-hvar op. – Og der til er nettet jo ganske handy, – og det var det også i denne situation!. – Jeg tonsede over til Peter, og snart var den bakset i nettet 🙂

Vi fik den flotte fisk aflivet og sad egentligt bare og storhyggede, da endnu en regnbyge fik os på benene igen. – Endnu en trio af 30’ere kom hurtigt “på kortet” – vi var nu på 8 mindre og éen stor – Og havde dermed overgået vores dags-rekordfangst på 8 stk fra maj, 2020 🙂

Vejret var efterhånden hen i nærheden af kategori “lort” – men det opfangede vi knapt nok, for hugperioden var langt fra slut endnu!
– Og det fandt Peter for alvor ud af, da en grov plade tyrede til hans blink! – Og så måtte vi på den igen, – med endnu en risikabel landingsmanøvre: Peter var oppe at stå på fisken, ophængeren satte sig fast i nettet uden at fisken var proppet der i først og “plade-madammen” lykkedes med at suge sig til bunden… Så da vi ved fælles hjælp – og under stor jubel – endelig kunne lukke nettet om fisken, kunne man nemt fornemme både vores lettelse, men også fangstens størrelse og tyngde! 🙂

Eftermiddagen blev rundet af med yderligere et par tunge hug og landingen af endnu en trio af 30’ere (også C & R), så den totale score endte på 13! flotte hvarrer. – Egentligt bare en fantastisk vild tur!

---