“HVAFFOR EN FISK”?…

– Gode bud på læsestof som gør dig til den “skarpeste fisker på havnen”

– Hvis man – som denne skribent – er medlem af cirka en milliard forskellige fiske-relaterede facebook-grupper, ser man rigtig mange opslag hvor mere eller mindre erfarne lystfiskere lægger diverse fisk op ledsaget af spørgsmålet ” Hvad har jeg fanget?”. – Med dette indlæg vil jeg byde ind med, hvad den enkelte håbefulde lystfisker – og gerne inden vandet “angribes” – kan gøre for at artsbestemme de “underlige sprælske fætre”, som pludseligt dingler for enden af linen…. 

Når man køber sit lovpligtige fisketegnfisketegn.dk er der mulighed for at trykke sig ind på linket mindstemaal-og-fredningstider. Her er der vigtig viden at hente omkring de enkelte fiskearter, så man undgår at stå med en undermåler/fredet fisk i den ene hånd og en frisk udskrevet bøde i den anden. – Bøden for en undermåler er i øvrigt 2500,- kr., mens det koster 750,- kr. at blive nuppet uden fisketegn…… – og det er sgu da en uheldig start på et forhåbentligt langt lystfiskerliv 😦

– Hovedbrudsarter: Skalle, Rudskalle, Strømskalle, Rimte, Flire og Brasen

Mindstemål og frednings-reglerne har man pligt til at sætte sig ind i, men ved man ikke hvad man har fanget, er det jo ikke så nemt…. – Her skal tvivlen selvfølgeligt komme fisken til gode, og derfor bør en uidentificeret art naturligvis altid genudsættes.

Men er man den snedige type sørger man da bare for at komme på forkant via lidt forberedende “godnat-læsnings-research”. 🙂
– Her er lidt hjælp i forhold til de “farlige”, de svære og de kritiske 🙂

– I DK har vi Fjæsing og Lille Fjæsing som er ubehagelige bekendtskaber

De “farlige”: Google billeder eller læs dig til hvordan hhv Fjæsing og “Lille Fjæsing” ser ud, – det er vigtig viden!!. – Fanger du sådan éen så håndtér den med en lang afkrognings-tang eller din pølsetang.
Undgå under alle omstændigheder at tage rundt om fisken, for så vil du blive stukket!. Fjæsingernes stik er sjældent livstruende, men skulle gøre pænt nas og kan give varige mén. Er du uheldig, så få hånd/finger i noget brandvarmt vand/kaffe/the hurtigst muligt!!


– Er du ved kysten kan du nemt rende ind i arter, som man ikke ser så ofte, – læs om dem, find fotos og lær dem at kende så godt du kan. – Så kan du bedre artsbestemme fisken, i det du eller makkeren får den på land. – Det er forholdsvist få arter som er vigtige i forhold til mindstemål og fredning. – Her får du nogle af de “tvivls-arter”, som ofte er svære at identificere eller som er underlagte kritiske regler:

De “Svære” – Saltvand: 
Ulkene: Der findes alm. ulk og langtornet ulk, som har lange torne på gællelågene. Ulke forveksles tit med Fjæsing men er IKKE giftig!
*

Havkarussen forveksles meget tit med Berggylt og Savgylt, Berggylt lever ikke kystnært og Savgylt har en sort plet MIDT på haleroden.
*

Plettet Tobiskonge er almindelig i Danmark, men forveksles ofte med den sjældnere Kysttobis. Tobiskongen har en sort plet på “snuden”
*

De Kritiske – Saltvand:
Havbars: Topfighteren har fangstbegrænsning syd for Hanstholm: Max. 2 hjemtagne pr. år (2020), og den har et mindstemål på 42 cm!.
*

Makrellen har – modsat hvad mange tror – et mindstemål 30 cm gældende for jyske vestkyst! Det glemmes af pænt mange!
*

Mørksej er ligesom makrellen også omfattet af et mindstemål, som også glemmes af mange!…: Nordsøen 35 cm og Kattegat 30 cm!!
*


I ferskvand er der mange velkendte arter som ex. gedde, aborre, ål og regnbueørred, dem har cirka alle som har haft en fiskestang i hånden givetvis styr på. – Men hvad med arter som ikke ses så tit?
Herunder er eksempler på tre af de arter som der oftest spørges ind til på de sociale medier, efterfulgt at tre udvalgte der er omfattet af nogle basale regler, som du absolut bør have kendskab til!

De “Svære” – Ferskvand:
Solaborren bliver jævnligt fanget i put & takes, og ofte bliver der spurgt hvad det er. Men den er let at kende, så nu ved DU hvad det er 🙂
*

Grundlingen fanges mange steder. Den lille fisk artsbestemmes dog ofte forkert. Tjek den her til venstre – og memorér dens kendetegn.
*

Horken ligner en miniaborre, men fejl-dømmes ofte til at være sandart. Den har dog skægtråde, ingen lodrette striber og prikket rygfinne.
*

De “Kritiske” – Ferskvand:
Havørred er å-fredet fra 16.11-15.1., i mange åer dog længere. Obs på mindstemål: 40 cm, og genudsætningspligt i mange åer.
*

Stalling: Kend den på den høje rygfinne! – Den er truet og totalfredet, så den skal retur i åen med det samme – uanset årstid og størrelse!
*

Gedden: Vær obs på fredning i april og i brak/saltvand frem til 16.5.! Og her er det – trods genudsætning – dårlig stil at fiske efter dem!
*


– Nu er jeg  jo ikke selv uddannet fiskebiolog eller på nogen måder ekspert, men efter utallige besøg og nørderi især på hjemmesiden www.fiskefoto.dk har jeg efterhånden fået ret godt styr på arterne. – Siden som er udviklet af en af landets skrappeste arts-fiskere Kasper Strube,  er rigtig god sofahyggelæsning, og er perfekt til brug i felten.

– FISKEFOTO.DK = husk den!. – Den er fænomenal til artsbestemmelse.

På topbilledet ses i øvrigt min favoritbog i forhold til arts-nørderi, nemlig den murstens-tykke “Atlas over danske ferskvandsfisk“. Den “ferske” efterfølges snart af en en udgave omkring saltvandsfisk, som for mit vedkommende bliver et “must have“…  – Midt i billedet ses min barndoms-bibel “Fisken du fanger/1978“, og til venstre i opslået form er det “Sportsfiskeriets Verden/1979“. – Et par ganske gamle svende men også eminente eksempler på godt læsestof, som man kan dygtiggøre sig med. – Tjek noget så gammeldags som dit lokale bibliotek ud, – jeg lover at du finder masser af “guld”! 🙂


Som en lille hygge-opgave har jeg herunder smidt 10 billeder af fisk jeg har fanget, og som man “risikerer” at løbe ind i som aktiv lystfisker…. 🙂
– Prøv at se om du kan artsbestemme dem: 🙂

1:
2:

3:

4:

5:

6:
7:
8:
9:
10:

– Skriv en kommentar til indlægget, hvis det driller 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s