Navn:  – Gå ikke alt for meget op i de eksakte navne, – vi skal jo ikke snakke med dem 🙂  – Her har jeg netop kogt de meget omfattende underarter af døgnfluer og vårfluer ned til en overskuelig mængde, – nemlig de arter som danske tørflue-svingere med god sandsynlighed vil kunne observere i vore vandløb.

Krop:  Kroppens nøjagtige farvenuance er ikke så vigtig når du binder dine imitationer, – det er derimod tykkelsen, – ikke noget med en åleslank krop til en småbuttet vårflue, eller et blegfedt korpus til en elegant døgnflue.

Vinger:  Modsat må vingens farve siges at være noget mere betydnings-fuld, idet den silhuet det enkelte insekt afgiver i fiskens “vindue” i høj grad styres af mørke og lyse farver. – Men igen er en total efterligning ikke nødvendig, da fisken ikke vurderer imitationen som moderedaktør, men derimod som det den er; nemlig en sulten (forhåbentlig) fisk, og dermed imitationens egenskaber som fødeemne.

Sæson: En flueæske fyldt med majflue-imitationer midt i en indian summer i september, – nej vel? – det holder sgu ikk’. Jeg har klasket det enkelte insekts flyveperiode på skemaet, så du hele tiden kan være på forkant ved fluestikket.

Top: De enkelte arter har sine favoritmåneder, som jeg har forsøgt at indkredse. Her vil der være gode chancer for massive klækninger!
– Og ja da, – mine egne favorit-måneder er naturligvis maj og juni. – Hvorfor har man aldrig fundet ud af at gøre dem dobbelt så lange?….

Krog: Når du nu skal ned til din lokale grejpusher for at købe tørfluekroge, kan du jo lige så godt købe den rigtige størrelse (- de er jo ikk’ ligefrem gratis, vel?). Brug modhageløse kroge for nemmere genudsætning.

Hale: Et vitalt kendemærke for fiskene i dens vurdering af insektets
potentiale som snack! Et præcist antal haletråde på dine imitationer er sjældent nødvendigt, – det er fluens aftryk i vandfilmen derimod. Så vær omhyggelig på dette punkt!

–Jeg vil slutte denne suppedas af med at sige: “Knæk & Bræk”, og god fornøjelse med fluebindingen og dine tørflue-ture!

– Hov – glemte lige at fremhæve min egen forrygende “bibel” som hedder “Fluefiskerens Håndbog” og er skrevet af M. Greenhalgh og O. Denys: