– En aftentur til altid “skumle” Loch Nees, endte med at blive en yderst livlig affære! – Turens mål var – som sidst – en ny PR på den flotte mix-art: Brøddingen. Men det var samme art – som sidst… – der stemplede ind da skumringen meldte sin ankomst. For det var først i den sidste halve time – i øvrigt som sidst… – der blev revet og flået i Stingens spinkle 5,3’er klinge….

Jeg fik åbenbart valgt forkert start-sø, for der skete ikke en hujende fis. – Og det på trods af masser af sete fisk, en lang række agnskift og meget varieret indspinning. Intet hjalp. – Men så dinglede jeg over i den anden sø, og der fandt jeg en stak yderst hugvillige ørreder i Loch’ens vanlige gode størrelser…..

Agnen…?: I cirka det herrens år 1979, da undertegnede skribent var omkring de 10 år, blev en lille æske med blink købt for spareskillingerne i en lille grejbiks som lå i nabolaget. Denne fine æske dukkede op igen for et par år siden, da min fars hus skulle ryddes og sælges. I mandags fandt jeg så æsken i bunden af rodekassen med diverse endeagn, og renoverede et lille rødt/hvidt blink med nye springringe og en ny  trekrog. Rusten på den engang sølvfarvede bagsiden kunne jeg ikke gøre noget ved, men i semi-restaureret form skulle den da have chancen på aftenens tur…..

Den store Tigerørred huggede hårdt på det bolsje-stribede blink og gav – som tigerørreder altid gør – en hidsig lang og hektisk fight. Fedt! – Ret vildt igen at stå med en vægtig tiger, – på forrige tur til søen i Nees, var den også “gal”: PELSDYR….

Blot fem minutter senere var der igen bud efter “bolsjet”! – Denne gang var det en lækkersulten Regnbue, som tog blinket med stort tryk. Den var i samme gode kaliber som tigeren.

Igang igen, men i det efterfølgende kast var der først et kontant hug og derefter et lige så solidt bundbid da et spinstop blev lidt for langt 😦 – Men med noget besvær fik jeg heldigvis det “nye” klenodie-blink frigjort, hvor efter jeg skiftede endegrej… – Det lille bolsjeblink havde pludseligt fået lidt for meget affektionsværdi, så det skulle nødig mistes. Arvtageren – en MO Inline UL i sort/gul – gav dog også fast fisk efter et par missede kontakter:

Brøddinger er altså bare super flotte med deres velproportionerede og farverige fremtoning 🙂 – Dette eksemplar lå lige 1 cm og 100 gram over en tidligere Brødding fra Munkbro, men den skulle dog gerne snarest erstattes af en +60’er. Og mon ikke Loch’en kan levere…?