DUMT OG FARLIGT…?

Den grimme og den grimme i skøn forening…. 🙂

Tager man ud og jagter danmarks giftigste fisk frivilligt…? – Ja som artsjæger gør man, for ethvert skællet væsen skal helst på arts-CV’et! – Og det at arten Lille Fjæsing er super nasty og samtidig har et giftigt stik, gør da bare det hele langt mere spændende…..

Jeg havde fået et tip om hvor den lille djævel gemte sig for tiden. – Arten ses meget sjældent og der er pt kun knapt ti artfiskere i DK, som har fanget den på stang. Arten må ikke forveksles med vores almindelige Fjæsing, som mange har stiftet bekendtskab med. – Og nogle endda med smertelig udgang på deres møde!. – Det er ikke længe siden jeg selv fik et flot stort eksemplar af denne art, og den rapport ligger da lige her: FLAD ROVPLADEJAGT. – Nå men tilbage til den endnu giftigere Lille Fjæsing: Jeg tyrede mit forkortede UL-kastevenlige sildeforfang ud over sandbunden en halv snes gange, før der pludseligt var hug og fast fisk:

Sprit ny art: Lille Fjæsing på 12,1 centimeter

Min respekt for de to giftige fætre – Almindelig Fjæsing og Lille Fjæsing – er ganske stor, så iført solide arbejdshandsker greb jeg hhv pølsetang og rørtang, og fik uden nærkontakt med giftpiggene afkroget fisken og ploppet den i akvariet. – Og for første gang puttede jeg låget på!

En halv time senere fik jeg endnu éen på land – den var lidt større med sine 13,2 centimeter, så min mission var vellykket. – UL-art nummer 97 – heraf 89 danske – røg på listen. – Rejsen mod de 100 arter fortsætter…

Lille Fjæsing er lige så nasty, gal-sindet og ubehagelig som den ser ud 🙂

En havørredfisker kom hen til mig med et par fingre, som netop havde været i nærkontakt med den ubehagelige fisk. Men han havde heldigvis hurtigt presset mest mulig gift ud, og derefter proppet fingrene i en kop varm kaffe. – Så han gjorde det eneste rigtige, for et fjæsingstik – og især fra Lille Fjæsing -, kan give varige mén på leddene og dermed fingrenes funktion. – Ved et tjek-up på den flinke mands tilstand dagen efter kunne han fortælle at alt var nogenlunde OK igen….

– Jeg holdte mig på behørig aftand af mit nye ubehagelige bekendtskab….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s