– Den vedvarende østenvind gav mulighed for at fyre UL-stængerne af som hardcore surfcast-gear, – men kan man egetligt det…? – De fine flade som Peter og jeg hev op af det livlige Vesterhav i søndags, gav blod på tanden til at få testet fangstmulighederne når gameplanen hedder ministænger versus kæmpehav……
– Og ja, – job absolutely well done!!!. – For det gav overraskende nok flade i overflod!!
Især de friske sildefiletter skåret af “donationen” fra Hvide Sande (se AGN I Æ’ HAVN) var ovenud effektive. – Jeg opsøgte steder med en bølgebrydende revle, og fiskede på den rolige inderside, for at få lidt ro på de spinkle stangtoppe. Gearmæssigt var det de “lange” robuste pinde, dvs Sweepfiren på 6,0 og LRF’eren på 6,6 fod begge med kastevægt op til 7 gram som var i spil. Disse to stænger “vrøvler” ikke over at skulle svinge – ikke kaste! – et forfang med et blylod på 14 gram ud i Nordsøen. – Til gengæld er de sensitive stangtoppe en stor fordel når der skal registreres hug!
Hele aftenen igennem havde jeg flotte fisk på land – vel ialt 20-25 stykker – og en god håndfuld kunne måles til 35 og 36 centimeter!!!
Nøglen var hyppige pladsskift (max et kvarter uden fisk), hvilket er super nemt med et par ultralette set-ups, to små stangholdere og en rygsæk.
Den sydlige del af vestkysten er åbenbart godt fyldt op med hugvillige (og ganske fede) fladfisk her i slutningen af april, og det gjaldt både Ising, Skrubbe, Rødspætte og mix-arten Leps.
Da mørket satte en stopper for mine synsmæssige muligheder for at registrere hug, var der stadig godt gang i de flade, men jeg takkede af efter en ganske vild aften med UL-surfcast… 🙂
