– Jeg var driblet mod det absolutte favoritspot på den vilde vestkyst, og havde teamet op med kollega Peter. Jagten blev sat ind på luxusarterne Havbars, Pighvar og Makrel, – men hurtigt viste det sig at vejret ikke just var i luxushumør…..

– Den første gode times tid bød Langerhuses semi-øde, rå og ikke mindst lækre kyststrækning på lune solstrejf og en behageligt rolig vind fra sydøst. Derfor blev det letteste spinne-gear brændt af på molespidsen, og sandelig om ikke en enkelt strejfende makrel af ganske fin kaliber huggede. – Årets UL-art nummer 25 var på vej….

Den knaldede godt til mit lille blå Filur-blink, og fightede i vanlig Makrel-stil helt forrygende. Lækkert med god salvands-flex 🙂

Endnu et par ganske gode hug fulgte, – om det var Havbars forblev uopklaret, da der desværre ikke kom flere fisk på land. – For efter en hyggepause på læsiden af klitterne, returnerede vi til et vejrmæssigt inferno: Sandet føg om ørerne på os, de pludseligt vanvittigt høje bølger sørgede for “forfriskende” bade og regnen piskede ned.
– Seriøst vejrskift på kun et kvarter….

Vi holdt selvfølgeligt humøret højt, og forsøgte os alligevel. – Jeg dinglede ud på molestenene igen, og prøvede at holde mig oprejst i de forræderisk hårde vindstød, mens Peter tog nogle bølge- og vind-mæssige tæsk inde i strandens heftige brænding…. Et par forsigtige småkontakter blev det til, men vi måtte opgive vores planlagte agn-sats på Pighvarren, – fiskeri af den givtige slags var umuligt.

Infernoet og vores veludviklede hygge-gen fik også snart overtaget, og vi flygtede i læ ved redningsstationen. – Og bekvemt bevæbnet med Tangria, pøller, pils og røverhistorier fik vi hygget igennem i et par timer. – Cirka lige så lang tid som vi fiskede…. 🙂 = Fed tur!!!

Læs evt. også indlægget “BRÆNDINGS-BARS” fra samme område.