ET KAST VAR NOK (NY PR)

– Første og eneste kast med den lille klasse 4-pind gav fuld smadder på fightskalaen

– Timing…. – Nogen gange er man altså bare på rette sted på rette tidspunkt!. Og sådan var det for undertegnede, da jeg alt for sent på aftenen ankom til favoritstrækket ved Grindsted Å. – Ja faktisk truede mørket allerede i horisonten, så der var kun udsigt til en halv times speed-spinning……

– Jep nuppede den mindste UL-pind i bagagerummet og skulle da også – i vanlig optimistisk stil – lige have tørfluepinden med. Det kunne jo være, at en af de fåtallinge døgnfluer kunne lokke “noget godt” til overfladen…….

– “Lucky Strike”-fluen: En fræk døgnflueimitation med fluo-gult sight-skum (arkivfoto ULFISK)

– Jeg blev som forventet mødt af “en kold overflade” – nul insekter på vandet og derfor fik UL-pinden chancen, men allerede efter et par håndfulde kast gik der dovneri i den. – Så jeg fyrede op under noget tobak og daskede opstrøms, mens jeg nød en 2017-sjældent lækker
vindstille og sommerlig aftens sidste lyse minutter.

Mens jeg stod og gloede på solnedgangens sidste farvelade, hørte jeg et “ploooopp” bag mig, og kort efter endnu et, som hjalp mig til at lokalisere en overfladeaktiv ørred af tilsyneladende fin kaliber. En fræk døgnflueimitation var allerede monteret på forfangsspidsen, så få sekunder senere drev min flue lige ned i fjæset på fisken. – Som så kvitterede med at vold-indhalere fup-fluen. Modhug!.. Modstand!.

Ka-Boooom!. – Forrygende fight hvor “hele” åen blev pisket godt igennem, – det kunne da kun være ?…. – En Regnbueørred. Yep!
– Og en rigtig fin éen lå kort efter på brinken i halvmørket 🙂

– Jo jo – på den gode side af kiloet, og med 46 fine centimeter et rigtig fint eksemplar

Jeg kunne måle den til 46 centimeter og dermed løftede jeg for 3. gang over årene min PR med et par centimeter efter fine regnbuer fra Holme-, Haderis- og Karup Å. – Grindsted er dog ikke på nogen måder kendt for regnbue(udslip), så derfor var jeg noget overrasket over at kunne “grave” så fin en “bue” op af netop dette vandløbs klare strøm.

Jeg pakkede fluepinden sammen igen efter det enlige kast, knipsede et par “mørke”-skud i det absolut sidste lys og dinglede hjemover med en ny PR på score-kortet 🙂


 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s