MODEL-CASTING VED ÅEN

– ULFISK.com – nu med undervandspics 🙂

– Tilbage ved de Grindsted’ske å-brinker i jagten på en passende model til et par hot-shots med mit spritnye kamera (mere herom senere). Havde nok satset på en model fra øverste hylde (underforstået endnu en af åens dronninger – den labre Stalling), men det blev en model af mere robust karakter som stillede sig forrest i casting-køen……

Havde faktisk kun fisket et halvt hundrede meter af den spritklare å igennem, inden Sting’ens 5,3 fod knejsede i en vild bue – fuld flex! 🙂
– Og for anden gang denne sæson, var det en af de bom-stærke strømgedder, som havde smasket sømkassen i rundt om min lille miniature-agn – denne gang den suveræne Attack-spinner:

– 4,5 gram guf fra ABU i form af den eminente ATTACK-spinner

– Trods pladsmangel og nul stålforfang holdt både 0,10’er-linen og den bette modhageløse krog til en hardcore stærkstrømsfight, og et par minutter senere gled den møg-sure “ged” i nettet. – Jeg elsker bare det adrenalin-kick Strømgedderne bidrager med. Hver gang!

– Strømgedderne er bidske, brutale og heftigt fightende – men mest af alt smukke!

Og kunne man få serveret en bedre model til en fotoseance? – En  Stalling er sårbar og holder ikke til mange sekunder på det tørre, men gedden er robust og tåler langt mere foto-lir. – Og så var det bare at skyde et par fede land-shots, og derefter få mama’en retur i åen. Her stod modellen roligt og smilende mens den restituerede, og så lykkedes det at få skudt billedet øverst i dette indlæg – og det blev sgu ret fedt synes jeg 🙂 – I øvrigt pænt grænseoverskridende at jokke et nyt kamera ned på den forkerte side af vandoverfladen!

– Den Delikate, Den Hidsige og Den Grimme i skøn forening… 🙂

 


Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s