LAKSE-LOTTERIET

- Herlige Storå på en rengfuld og blæsende hyggedag
– Herlige Storå på en rengfuld og blæsende hyggedag

– Selvfølgeligt skulle jeg da trække et lod i årets lakselotteri. – Ikke på premieredagen – der er simpelthen for crowded til at jeg kan finde albuerum nok til at afværge et klaustrofobisk anfald… – Derfor ventede jeg lige nogle dage inden jeg drog mod Storåens brinker…

Og lige sagt med det samme – nej jeg fik ikke lakselækkerier på land. – Og det er nok meget fortjent at det ikke er undertegnede der løber “med guldet”. – Det er min indsats nok ikke berettiget til 🙂

Det var ellers en super dag jeg havde valgt, da det heftige vejr havde holdt alle – med undtagelse af en enkelt – håbefulde lotteri-deltagere hjemme. – Måske også et glimrende udtryk for forskelligheden i fiskepresset ved Storåen contra Skjern Å. – Jeg kørte forbi et par af P-pladserne langs Skjern Å på premieredagen, og der stod bilerne nærmest i lag! 🙂 – Ingen tvivl om at der var masser af laksefeber som blev kureret dén dag.

- Jeg kan byde på en laksehale fra 2013.... (arkivfoto, ULFISK.com)
– Jeg kan kun byde ind med en laksehale fra 2013…. (arkivfoto, ULFISK.com)

Kigger man på fangststatistikkerne  contra fiskepresset, for de to vestjyske laksevande, kan man undre sig over at fiskepresset ikke er anderledes, for igen i år har Storåen leveret flere laks end den hårdt fiskede Skjern Å… Så jeg vil konstatere at laksechancen må være noget højere i førstnævnte vand…. (Storåkvoten på storlaks – +75 cm – er her i skrivende stund i øvrigt næsten opfisket).

Nå, men mit eget fiskeri forløb uden forstyrrelser fra de blanke. – Jeg fiskede hele strækket igennem med opstrømskast med en enkelt svag markering til følge. – Og nej; UL-stangen har ikke adgang til Storåen eller Skjern Å, så det var letspinnestangen som blev hevet ud i det regnfulde vejr. – Og trods vejret hyggede jeg mig gevaldigt, – måske fordi laksefiskeriets succesrate er så lav, bliver fiskeriet mere afslappende?

Øverst på strækket klaskede jeg et flåd på, spiddede en af de medbragte orm og åbnede en kølig Tuborg. – Ormefiskeri i åen er altså max hyggeligt – bare daske nedstrøms med en pilsner i hånden – dét skal jeg vist til at gøre lidt mere i…. – Tror det er 25 år siden jeg sidst havde en orm ude at svømme i en å 🙂

Flåddet dykkede en enkelt gang – men mon ikke det var en kåd aborre…? – Ellers er nedstrømsstrækket helt perfekt til ormefiskeri, og distancen er også absolut passende, for det passer lige præcis med en pilsner 🙂

- Husk hyggen derude! (Arkivfoto, ULFISK.com)
– Husk hyggen derude! (Arkivfoto, ULFISK.com)

Opsummering: Den hyggeligste nultur jeg har haft i årevis 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s