– De mindre åer i det Vestjyske skulle da lige have et skud. – Bare så’n lige for at se om de var ved at være forårsfriske, og måske endda ville udlåne en af de smukke rødprikkede bækørreder….


Første stop var øvre Hover Å, – et beskedent lille stræk, med en lige så beskeden bredde. – Og i øvrigt et spot som jeg ikke tidligere havde “angrebet”. En bette spinner røg for enden af den hvide UL-pind, og snart var jeg i gang med fiskeriet – kratlusker style forstås…. – For der var ikke meget plads ved dette tilgroede vandløb, som her ikke var bredere end at jeg – trods halvdårlig form (kageform) – snildt kunne præstere at hoppe over åen på en god dag. Sgu godt man ikke dingler rundt med en 8-9 fods pind, for der skulle lirkes og sniges for at komme i rette “skud-position”.

Et par mindre bækørreder samt en enkelt regnbue (alle omkring de 30 cm) lod sig lokke, så der var fint med liv, og umiddelbart ikke tegn på at de gigantiske “bølle”-regnbuer, havde frekventeret de aller øverste stræk af den hårdt plagede å. Dejlig konstatering 🙂

Herefter var det tid til at kigge forbi øvre Vorgod, – strækket som svigtede fælt sidste sæson, men som jeg alligevel valgte at indløse årskort til igen. – I ens lystfiskergener ligger der jo altid en god portion jubeloptimisme… 🙂

Det blev et besøg som blev præget at en farvepalette bestående af Café Latte-brun (vandet), Ferrari-rød (agnen) og Citron-gul (fisken)…

Vorgod Å præsenterede sig i sin vanlige farve – så’n en uskøn blanding af nougat, mudder, okker og tyndskid… – ikke noget overdrevet charmerende mix (derfor benævnte som Latte-brun ovenfor…). – Men jeg har bare en eller anden ting for dette lunefulde og skumle stræk, som holder masser af spændende standpladser.

Og hold da op der var dømt revanche for den sløve 2014-sæson! (https://ulfisk.com/2014/09/02/vorgod-var-god/).
– Allerede i tredje kast var der hug, fight og … mistet fisk! – Æv, ellers en riiiigtig lækker +40’er bækørred.
– Dem er der sgu langt imellem efterhånden, – og så alligevel!… – For kun en halv time senere gentog det frustrerende scenarie sig; endnu en stor rødprikket slap taget i min Ferrari-røde Bulletspinner….

Nedtur!
Tobakspause!
Hævn!!

Og et kvarters tid senere var heldet skiftet over på min side, for det tredje hug var kraftfuldt og krogningen sad som den skulle. Derfor fik jeg endelig lov til at fighte, lande og ikke mindst beundre den art, som gennem mange år har dannet hjørnestenen i mit ellers noget all-round-flagrende  fiskeri 🙂

Tror vist at den lille Ferrari-røde snurrefyr skal have genvalg….

– Og dejligt at Vorgod er “back on track”, og stadig kan levere disse smukke skabninger……

Desuden var jeg med Fransk Sjøgren på rimtesats i det østjyske, – desværre var åen ikke vågnet i det omfang vi havde forventet, så vi fandt desværre aldrig de elegante brødspisere. Jeg fik dog en fin 60’ere gedde og en bækørred på UL-eren. Så det var godkendt.

Vi gør dog snarest muligt et nyt forsøg, og kommer i det hele taget til at snuppe en tur med jævnlig frekvens. Frank er en sjov og ligetil fyr med stor indsigt i mange arter og forskelligartede vande. – Vi fandt ud af at vi bor tæt på hinanden, hvilket gør planlægningen ret nem.

Frank Sjøgren er fra Ikast og har igennem en årrække skrevet for Fiskeavisen. Mest kendt er han dog nok for sin humørfyldte medvirken i TV Midt-Vests forrygende succes-serie “Fangstgaranti”. Han er all-rounder – både hvad angår arter, lokation og gear. – Så det ligner et godt match i forhold til mit eget fiskeri 🙂