NY SPÆNDENDE SØ

- Beskeden velkomst i
– Beskeden velkomst i “vildtfiskesøen”. – Dog en bette køn éen 🙂

– Omkring Borris er der poppet en ny put and take op. – Et par mindre søer, dog kun med regnbueørreder. – Hmmm – semi-interessant tænker du måske? – Men der er et lille tvist som gør den interessant. – Interessant nok til at jeg liiiige skulle ud og lure lidt…

En “vildtfiskesø“…. – Jep, – en ganske lækker og – bortset fra et par bænke – ganske uspoleret sø. De to små ørredsøer er selvfølgeligt ok, men når der så er en tredje sø med mulighed for gedder op til 9 kilo, så har jeg svært ved at holde mig væk… Det var dog mest en inspektionstur, så jeg startede med at drible en tur rundt om de ganske overskuelige ørredsøer, som ligger på hver sin side af Arnborgvej – en lidt for befærdet vej, som giver en del støj ved søerne. – Men fisk var der mere end rigeligt af. Og det er af den hugvillige slags! Inden for den første halve time havde jeg fightet tre hysteriske regnbuer i halvanden-kilos klassen. – Og tabt dem alle 😦 Flot…. – Men regnbue nummer fire måtte se sig besejret af UL’eren:

– Fin ørred som rundede den halve meter i fin stil.

Den tog en lille UL-Stripper i gul/oliven og fightede super godt. – Og derefter blev jeg så snydt af yderligere to fine regnbuer…. – Mere interessant var det dog at jeg fik kastet et par gange til en af de gigantiske 8-kilos, som der er flere af der ude. Ret intenst…. Herefter vendte jeg næbbet mod den spændende vildtfiskesø, som lever fint op til sit navn. Sydsiden er ganske tilgængelig, mens nordsiden er ret så wild-life-agtig. Fedt! – Og sandelig om jeg ikke også fik spottet en god gedde omkring de fem kilo, men tiden var dog ikke til et seriøst forsøg på at lokke den til hug. Så jeg måtte nøjes med det kick og tilhørende fight, som den bette regnbue gav. – Lidt overraskende fangst i en sø hvor der ikke udsættes fisk, og som kun skulle indeholde de naturlige beboere. – Herunder altså gedder omkring de 9 kilo!


Mere prominente navne som Henrik Hansen og Casper Larsen har også været forbi søerne. Læs mere på søens facebook-side lige her: https://www.facebook.com/fiskerne?fref=ts

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s