Jeg har udfordret tre af mine absolutte mikro-favoritter: Den meget smukke og ekstremt småmundede Bitterling, den finurlige og lunefulde Grundling og den svære nattelskende Smerling. – Og det gik sgu da vist meget godt…

Første stop var en lille sø, som holder en fin bestand af Bitterlingen. Jeg fik spottet nogle stykker (nemme at skelne fra andre arter, da de er voldsomt territoriehævdende). Et mikrostykke regnorm på tanago-krogen gjorde udslaget, og snart havde jeg Bitterlingen på listen. Fem minutter efter spotter jeg et lidt størrere eksemplar, og den røg også på land. Hermed blev min PR trykket op fra 7,2 til 7,6 centimeter, feeedt!

Herefter gjaldt det et lille vestjysk vandløb, – mon Grundlingen var hjemme?. – Det var den, selv om der lige skulle fiskes igennem en stak halvstore Skaller :-). Da jeg endelig havde fanget den første Grundling, skulle jeg lige hente en enkelt mere, men den blev åbenbart erstattet af en art, som jeg ikke troede var i dette vandløb, – nemlig en Hork. Den var dog så lille at man godt kunne få den til at passe ind i konceptet af dette skriv, ved at kalde den en Hork-ling… 🙂

Slutteligt gjaldt det Smerlingen, – den er ret svær: Er kun fremme om natten, den er lyssky ifht lygter/pandelamper og hugger laaaangt fra altid. Det lykkedes dog overraskende hurtigt at spotte og fange en orn’li’ basse. Faktisk lå den med sine 13,9 cm kun éen sølle mm under gældende dansk rekord = Ny PR igen 🙂

Efter Smerlinge-succesen stoppede jeg ved et andet vandløb, som indeholder en god stak Finnestribede Ferskvandsulke. De var dog ikke på finnerne, og jeg spottede ikke én eneste 😦 – Men pyt, – det er jo heller ikke en art som slutter på “-ling”, vel… 🙂

---