LOGETUREN 2026

Både fluestang, UL-spinnestang og mit rullende hotel var max klar

Årets tur med “11 mands-klubben” gik til det sønderjyske. 10 mand “påmønstrede” vores fornemme lystfiskerdomicil beliggende mellem Fladså og Gelså. Der var stor gensynsglæde, og snart var der overflod af jokes og lystfiskerløgne hen over øllerne….

Vi måtte undervære navnebror Jørn aka “Majoren”, som vi havde sendt på bjørnejagt i Canada. Resten af os var klar til det store slag om trofæet i form af det smukke orinalværk af Svend Saaby:

– Hov hænger Gedden nu igen på min væg…? 🙂

Mine gæve medsammensvorne lystfiskersvende valgte at angribe hhv Gelså, Fladså og Nørreå, mens jeg pegede Buzz’en mod den mindre Gram Å. – Og det skulle vise sig af mindste-åen var absolut mest produktiv!
Det blev til en Aborre, en rigtig fin Strømgedde samt tre Bækørreder på UL-spin, mens det ligeledes blev til Bækørred og et par fine Strømskaller på tørfluestangen (spent majflueimitation):

Gedden knaldede til min lille Effzett kobberspinner allerede efter 10 minutters fiskeri!. Den huggede til i et strømskel, og jeg skal da lige love for at jeg fik fight for alle pengene i den stærke strøm!!! 🙂 Blev dog lidt bekymret over at stå i en rask strøm med en 0-7 grams rejsestang, en mikrospinner og intet stålforfang, – men nuuuuuj det var fedt med sping, rul, hovedrusken og fede udløb! De dersens Strømgedder er sgu for fede 🙂

Senere mødte jeg Gøg, Gokke og deres weido tredjemand, som forsøgte at proppe sig selv ned i en kano, – et mindre mirakel at de ikke røg i vandet….. – Og et endnu større mirakel at jeg ikke flækkede rundt af grin over deres forrygende show. – De kvitterede dog men en øl inden de stævnede ud, – måske en belønning for at holde min indestængte krampelatter tilbage…. 🙂

Senere – lige inden aftensmanden kaldte – stoppede jeg lige ved en bette sø. – Jeg skulle jo også lige have Skælkarpen på årslisten, og det gik rigtig fint, med tre styk på et kvarters tid 🙂

Karperne i søen er meget “sorte”, – men ret flotte synes jeg

Nå, men resten af selvskabet havde ikke rigtig oplevet den samme fiskelykke, – faktisk havde de nærmest ikke fanget en hujende fis… – Det var dog også svært pga den meget lave vandstand, da bækørreder og stallinger trykkede underbrinkerne, mens havørred og laks ikke rigtig havde indfundet sig. Så derfor måtte undertegnede jo ydmygt – og for anden gang på fire år – slæbe hjem med trofæ-skilderiet… 🙂

Vinderfisken 🙂

Tak til alle æ’ boys for super godt selskab og til Benny og Michael for super servicering og lækker forplejning! Mon ikke vi ses på Endelave i 2027.


Skriv en kommentar