SUDER-SUCCES

En yderst velnæret sudermama 🙂

På vej til det årlige weekendmøde i min fiskeloge “11-mands-klubben”, kunne jeg lige nå at tyre et par flådstænger med tilhørende guf ud i en – som oftest – rimeligt givtig sudersø…..

Favoritpladsen ved søen var ledig da jeg kom daldrende op ad formiddagen, men mere interessant så var der rundt omkring fine skyer af suderbobler….. Så det var bare med at få rigget til!

Kan du spotte mine to flåd… 🙂

Jeg monterede majs under det ene flåd og regnorm under det andet, og det var sidstnævnte som efter et kvarters tid havde givet de to første fisk. Det var bare ikke sudere, men derimod en bette aborre og en ditto gedde… 🙂

Pindgedden tog regnormen under indspinning… 🙂

Efter yderligere en halv time kom der dog en sulten suder forbi, som gerne ville smage lidt forsigtigt på mine goodies. Jeg fik med et opportunistisk modhugsforsøg sat krogen, og efter en overraskende udramatisk fight, hvor UL-stangen havde fuld kontrol over den stærke fisk, kunne jeg parkere en tyk hunsuder i nettet. 51 flotte centimeter og en god vægt på 2250 gram. – Bare lækkerier!

Shiiiit et lortebillede det blev til…. 😦

Så allerede efter en god times tid var der mulighed for at bryde op og finde lidt frokost 🙂

Suderen gav årets andet checkmark i forhold til mine fem ubetingede favoritarter – The Fabulous Five 🙂 – som omfatter Suder, Rimte, Havbars, Pighvar og Stalling. Sidstnævnte fisker jeg dog – pga helårsfredning – ikke på, men rammer den en gang imellem under ørredfiskeriet i åerne.


Skriv en kommentar