Jeg har ikke haft overdreven held med at finde den FinneStribede FerskvandsUlk i denne sæson, – måske fordi jeg havde glemt at tjekke mit helt gamle vestjyske spot, som jo gav et af de allerførste dansk-fangede eksemplarer af denne art tilbage i 2021…
Jeg var sprunget i mine waders i en allerhelvedes fart, da jeg kun havde godt 10 minutters fiskeri til rådighed. Mørket var netop faldet på, isfiske-pinden blev agnet med en lille luns regnorm, og min stærke lygte afsøgte snart strygets stenede bund.
Og sandelig om ikke heldet for alvor tilsmilede mig, – for en rigtig fin Ulkefyr fistrede lystigt rundt og søgte føde mellem stenene. Den stærke strøm gjorde det dog svært at placere ormelunsen korrekt, og efter fem minutters bakseri, og irritation over at jeg ikke havde fået monteret et tungt splithagl lige over tanagokrogen, var jeg på kanten til at søge videre efter en anden ulk. Men så flyttede den livlige fyr sig pludseligt ganske langt for at kigge nærmere på min ikke specielt velplacerede godbid, – og huggede!
Med et langsomt og kontrolleret løft fik jeg den sprællende ulk løftet ind på den mørklagte bred, og op i det optimistisk klargjorte feltakvarie 🙂
Her kunne jeg måle den lille fyr til flotte 7,4 centimeter, og dermed den notere den næstlængste jeg har haft fat i… Og efter kun i alt ti minutter var misionen lykkedes, og jeg sad veltilfreds i bilen igen… 🙂 🙂 🙂
