
– Søørreden er ikke lige frem en art jeg fanger i hver sæson, faktisk skal jeg tilbage til 2015 (Færøerne) og 2010 (Sydjylland) for at finde de seneste fangster af denne smukke ædelfisk. Men et godt tip om en sø i det Vestjyske skulle da lige tjekkes ud, – jeg havde godt nok kun en god times tid, men det viste sig at være nok…
Jeg rev i første omgang – nærmest pr automatik – Wildwingen ud af bagagerummet, men min spritnye 6,1″/0-5 grams Savage Gear Parabellum CCS lå jo lige der og funklede med sin sofistikerede guldfarvede skrift…. – Og så blev det pludseligt debut-tid 🙂

Fiskeriet startede dog svært i kraftig modvind, – og efter den første halve time var der ikke sket en skid, så der måtte ligge steppes op i de sidste tre kvarter!. – Det blå reflex-blink blev skiftet ud med en lille sølvfarvet Mörasilda, og så skete der noget… – Først et kontant hug, et par minutter senere en springende fisk, og så var der pludseligt fast fisk :-). – En super duper sprællebasse som gav mig et hint, om den nye mini-pinds egenskaber. – Og den frække lille pind var mere end godkendt – super fed finesse-stage!!

Jeg parkerede den i nettet i vandet, så jeg havde god tid til at finde kamera og værktøj frem. – En fin fisk i midt-trediverne. – Og kun en håndfuld kast senere var der igen en yderst livlig fyr, som også lige ville fotograferes 🙂

Med de to sørreder kom jeg op på 26 UL-arter i denne sæson (+3 Størarter så ialt 29 arter), så det går absolut fornuftigt i forhold til at nå mit mål om 52 arter i 2021.
Fint lille stop. – Og søen – som i øvrigt kan levere +60’ere samt muligvis Karusser og Sudere – skal helt klart have et par skud mere!
