
I den 1800 mand store facebook-gruppe ” Danske Artsfiskere” stemmes der 12 gange om året om “månedens bedste artsfangst”. – Og sandelig om ikke jeg løb af med hæderen samt en fin præmie i August måned, da min fine lille og – efter danske forhold – yderst sjældne Guldmulte opnåede flest stemmer. – Men i mandags blev det lige en tand federe…..
Ved sæsonens afslutning skal der nemlig vælges en “Årets Bedste artsfangst” mellem de tolv flotte fisk, som i hver sin måned har opnået flest stemmer. – Og de 28% af stemmerne som min lille guld-fyr opnåede, viste sig at være nok til at holde et par ellers super fede fangster bag mig. Læs om fangsten af min vinderfisk (hidtil eneste af denne art fanget i Danmark) lige her: FØRSTE GULDMULTE I DK

Stoltheden over at løbe af med den danske rekord og titlen “Årets Bedste Artsfangst” er ganske stor, men præmien som den nye danske art udløste, er altså bare overvældende suveræn:
En guidet havfiskertur til Herthas Flak!!! 🙂
– og så endda med med “Flakkets mester” Anders Bjørn Wolff. Han er ganske kendt som en af danmarks mest seriøse tun-fiskere, men er vel også cirka den som kender det yderst artsrige område “Flakket” aller bedst. – Afgang er programsat til sidst på foråret fra Skagen Havn, og skulle nok kunne give endnu et par nye sjove arter til mit UL-scorekort. – Også selv om jeg muligvis ryger ud i lidt vægt/dybde-mæssige udfordringer, når mine små spinkle pinde skal ud på det stooore hav 🙂
Mulige arter er noget i retning af eksempelvis Berggylte, Grå Knurhane, Glyse, Stribet Fløjfisk, Lange, Blåstak, Rødnæb og Småmundet Gylte… – og jeg formoder at ingen af disse spændende arter er fanget på ultralet gear i Danmark før. – Det skal der laves om på!! 🙂
Uha det bliver fedt 🙂
