TOLVTALS-TUR

En svær art, – men lørdag gik Havkvabberne amok!

Lørdag aften stod den på artsjagt i det sydjyske, – et par af de sværere mikro-arter skulle gerne på årslisten, og det gik over al forventning. – Smelt, Hvillinger, Krabber og 5-trådede Havkvabber røg på land i overvældende mængder, – så turen kan kun belønnes med et stort 12-tal….

På vejen til “12-tals-pladsen” stak jeg forbi åen, for lige at udnytte sæsonens sidste mulighed for noget fedtfinneræs. Og uha jeg var tæt på at skulle tumle en af de helt store, da en stor Laks blev sur på min lille spinner og slog hårdt til den, hvorefter den med en gigahvirvel returnerede til sin standplads. – Trods en times ihærdige lokkerier lykkedes det desværre ikke at få et regulært hug fra den voldsomme fisk. – Den havde sgu ellers været fed at tumle på den lille Parabellum-stang 🙂

På molen blev cherrywoodstængerne udstyret med bling-bling og bimmel

Jeg var lidt tidligt på den og ramte havnemolen 12 minutter for tidligt, mens min “fiskevært” Dennis – aka Kvabbe-Kongen – ankom til aftalt tid 12 minutter senere. Så vi var klar på den mørklagte havnemole 20.00 sharp. – Og så gik det ellers amok!. – Havkvabben er en art som kræver korrekt timing, og normalt er den ikke lige frem talrig, men vi ramte den sgu “lige i røven”, og jeg endte på hele 12 af den fine lille finurlige fætter!!

De 3 sidste af mine tolv kvabber – helt vildt resultat!

Desuden blev det til cirka 12 Smelt, 12 Hvillinger og 12 Krabber 🙂 – Og det kan så ganges med 2, for Dennis ramte mindst lige så mange af hver, og kunne notere sig for “flest Havkvabber nogensinde på éen aften” 🙂

Med 20 cm er denne Smelt et flot eksemplar af vores mindste fedtfinnefisk

Vi havde virkeligt travlt aftenen igennem, for der var konstant hug på vore små specialtackler. – De mange Smelt blev taget med tobisforfang under flåd, mens Havkvabberne blev taget på bunden, – Hvillingerne huggede på begge dele. Den aller første art var dog en artig overraskelse, jeg lagde nemlig ud med en stor Sortkutling på godt 12… cm – en art som kun éen gang tidligere er taget på denne lokation.

Hvilling, Smelt og Sortkutling

Jeg sluttede af klokken 12… efter en super fed aften sammen med den altid hyggelige Dennis. Og kunne yderst tilfreds med yderligere to arter til årslisten køre den lange tur hjemover. Årslisten tæller nu 76 danske og 21 udenlandske arter, og dermed er jeg ret tæt på at ramme vanvittige 100 UL-arter på éen sæson. De sidste tre skal findes mellem disse 12… arter: Ising, Sortvels, Lubbe, Knude, Almindelig Tangnål, Stor Tangnål, Snippe, Glaskutling, Stribefisk, Sandart, Tunge og Kildeørred – de fleste ret svære, men på ingen måder umulige… 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s