EN NY OG EN KÆMPE…

En hårdt tilkæmpet Ringbug, – endnu en ny UL-art 🙂

Der skulle igen igen laves et østkyst-raid efter den forb…. Tunge, – nu skulle det fandme være!. – Jeg inviterede Mark Hemmingsen med til mit nyopdagede tunge-spot, og han kunne allerede ved ankomst proklamere, at vi egentligt stod i “Ringbug-land” – en spændende mikro-art jeg endnu aldrig har observeret….

Mark havde for nyligt haft en fest med den nuttede lille art – åbenbart på selv samme lokation, hvor jeg havde spottet en håndfuld tunger for nyligt :-). – Så i første omgang forsøgte vi os på Ringbugene. Mark gav fuld gas fra start, og hapsede 3 flotte eksemplarer, mens jeg kæmpede en del med både spotning, den stærke strøm og en masse lort i vandet… 😦 – og selv om min makker kørte “ti-armet-blæksprutte”-stilen i forsøget på også at hjælpe mig til succes, var det bare slet ikke min aften… – Han spottede Ringbuge jeg kunne fiske til, og præsterede at betjene to lange tænger på éen gang (til at holde dækkende tangblade væk med) samtidigt med at han placerede både lys og tungevinduer i perfekte positioner. – Men lige lidt hjalp det…. Æv!

Bemærk Ringbuges sugekop under maven

Kort efter fandt Mark også en meget stor Tangsnarre, som han efter tålmodige lokkerier fik kroget og ekspederet op i vinduet. – Her kunnet vi måle den til 18,4 flotte centimeter, og dermed ny dansk rekord 🙂 – Sådan! – Herefter driblede vi ind over et sandet stykke, og så lå drømmefisken pludseligt lige foran Marks Tungevindue: – En kæmpe stor Pighvar! – Vi havde netop snakket om at vi ikke rigtigt havde set andre “flade” end nogle få skrubber (og heller ingen Tunger), og så var den der bare :-).
– Hen over sommer og efterår skræmmer vi store mængder af Kysttobis når vi vader, og en af dem var kort forinden sprunget direkte op i mit feltakvarie…. 🙂 – og den rakte jeg til Mark, så han havde den perfekte agn til den store rovplade. – Det virkede fint for den huggede efter noget betænkningstid og lidt justering af agnstørrelsen, – og så var der sgu fest! – Den enorme plade tæskede rundt for enden af Marks lille isfiskestang, men rutine og coolness gjorde at den blev presset ind over lavt vand, hvor den kunne håndlandes med et fast greb i kæben.

Vanvittig tungevinduesfangst – Pighvar 54,0 cm og hele 3,295 kilo – bare sindssygt….

Vi stod egentligt bare mundlammede og gloede på den tosset store fisk, som nu fyldte hele Marks tungevindue, men kom da i tanke om, at vi hellere måtte få taget nogle billeder 🙂 – Det fik vi klaret, og den flotte plade blev herefter genudsat mens vi grinede – på den lidt vantro fjollede måde… – Fedt at dele sådan en oplevelse med en god fiskekammarat 🙂
Så var det sgu pause- og øltid, og vi fik hygget og fotograferet den flotte nye rekord-tangsnarre. Herefter brød en – yderst forståeligt – fiskemæt Mark op, og jeg hoppede i baljen med vinduet igen.

Jeg fangede hurtigt Tangsnarre, Skrubbe, Torsk og tre Ulke

Nå, men jeg måtte jo også til det der med de irriterende Ringbuge igen – måske jeg lige kunne få den på listen alligevel?. – Og sandelig om ikke jeg endelig fik held med at finde en plet med rimelige sigt- og strømforhold. – Og i kombination med et vægtjusteret rig med en lidt større Tanago, kunne jeg i tredje forsøg sætte krogen, da en lille Ringbug valgte at hugge på min kvarte mysis. – Pyyyyyhaa – den synes jeg selv var yderst velfortjent efter syv timer i vandet….. 🙂

Trætheden tog over og jeg dinglede hjem til Midtjylland – regnen tæskede ned, men det ændrede ikke ved at der var kommet endnu en ny art på UL-scorekortet, som nu tæller 91 danske + 8 udenlandske arter.

Next up: Uhhhhh – der er nu kun 9 dage til den fede Azorer-tur 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s