DOBBELT-BARS IGEN…

Min absolutte favorit-UL-art – og endda i ny PR-udgave 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂

Den vedvarende østenvind gav mulighed for en tur til vestkysten efter den fantastiske Havbars. – En svær art som kræver masser af viden, lidt held, mange kilometer i benene og til tider en god sjat vovemod…. – Med kun halvanden times fisketid var optimismen ikke overvældende, men føj fan’ da hvor alt bare spillede…..

Bølgerne var ret høje, så vandet var yderst livligt, mens østenvinden også var ganske mærkbar med en vindstyrke op omkring de 10. Trods de rullende bølger var der god mulighed for at indtage de vanlige pladser yderst på de hærgede stenhøfder. – Jeg mødte dog ganske stækket op – min elskede lille 5,6 fods Wildwing var som altid klar til narrestreger, men mit fire-meters net strejkede ved en test ved bilen! – Så jeg startede fiskeriet på den høje vejrbidte høfde uden nettets tryghed…. – Og fandme om ikke der var hug i aller første kast!!! – Og det var en kraftfuld Havbars og ikke en af de ofte ret irriterende makreller!!!

Et styk håndlandet målsbars (42 cm) – og lykken var gjort 🙂

Den huggede min gule gummi-sprælle-fætter helt ude i kastet, og sparkede godt der ud af, som barsen jo bare altid gør. – Uden tvivl vores stærkeste fiskeart!. Jeg stod heldigvis rimeligt godt placeret på høfden, og kunne ved at ligge mig på maven, lige præcis række langt nok ned til at få tomlen ind i munden, og få den smukke fisk op til afkrogning og et hurtigt snapshot. – Wuuuhuuu – 3. år i træk at den svære art røg på scorekortet!. I kast to var der ballade igen, – hen omkring 38-39 centimeters makrel havde nupset jiggen og kunne nemt fightes på land. – Nogen siger at makrellen bare er “såååå vild” at fighte.., – her fik jeg en af hver – i ca samme størrelse – i to kast – og fightindsatsen fra barsen er altså MARKANT voldsommere end fra krellerne….

Jeg fik drukket min medbragte jubel-pilsner, og begav mig efterhånden hen til den næste høfde, – endnu en høfde hvor jeg tidligere har haft barskontakter. Igen ud på spidsen og så bare tyre “mod England”! – En tyve-tredive kast senere sagde det KABOOOM!, – og der var i den grad fast fisk! – Ingen tvivl om at der var en bars, for der var rocker-brutal modstand i form af et lynsnapt og langt udløb… Uden net og med en 5,6 fod lang UL-klinge var jeg sgu lidt presset… Men en fin manøvre – hvor jeg fik mig bevæget tværs over høfden og ned på stranden – gav pote. Med sand under fødderne kunne jeg få presset “krapylet” væk fra høfden via den lille stærke Nasci 100’er-mølle. – For herefter at styre slagets gang i knæhøjt vand (i gummisko…)… 🙂 – Efter flere voldsomme udløb og en serie grove rusk, fik jeg med et hårdt pres løftet den store Havbars op på stranden ved hjælp af en høj bølge. – Yes mama – jeg vandt sgu!…

Den lækreste!: – Havbars 59 cm/2,3 kilo (taget på UL-gear og genudsat)

Lidt en sjov lille ting, – jeg har til dato aldrig prøvet at fange éen eller måske endda tre eksemplarer af den smukke fisk på en tur. – Enten hedder den åbenbart nul (langt de fleste gange) eller 2… – Og de der 2-bars ture falder da heldigvis med kortere og kortere intervaller… 🙂


  • – Men hvorfor er lige netop den art SÅ suveræn:
    Her får du 10 grunde til at havbarsfiskeriet er alt for fedt:

1: Det er den kilo-for-kilo absolut hårdest fightende art vi har
2: Kompromiløst huggende – man er bare slet ikke i tvivl!!
3: Øger fight-dramatikken ved at søge mod høfdens stenhuler
4: Hugger ofte når du står på temmeligt udfordrende steder
5: Forholdsvis sjælden art – der skal arbejdes for at få succes!
6: Vejrmæssigt udfordrende levesteder – og efteråret er bedst…
7: Forholdene udløser nærmest garanti for dramatiske landinger
8: “X-treme Fishing” med vind og saltvand i fjæset, – og i gearet…
9: Ikke for prinsessefiskere – barsfiskeri kræver ofte lidt vovemod
10: Natur-scenariet ved Vestkysten er ganske simpelt fantastisk!

Sidste år ved denne tid nupsede jeg denne drønnert på 58 centimeter

Tak til min fantastiske Westcoast for endnu en suveræn oplevelse!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s