Lørdag nat skulle egentligt have været en kæmpe rovplade-fest, men sådan skulle det ikke gå… – Vejrudsigten fuckede gevaldigt op i forhold til reality-forholdene, og de store glubske plader var bare slet ikke glubske denne nat….
Jeg var for en gangsskyld kommet ud af døren i overordentligt god tid, så jeg fik muligheden for noget skumringsfiskeri efter Slethvarrene. Så optimismen var i top, da jeg klaskede røven i den djurske sandbred. – Sidste år på cirka samme tid fik jeg nemlig ikke mindre end 3 flotte Slethvar på samme spot – også omkring skumringstid (læs evt. “FRYNSEGODE”-FISK). Denne gang var det dog kun de forbandede Fjæsinger der var sultne, og jeg fik en håndfuld af de svagt giftige fætre på land i løbet af en time. Og især i sidste kast blev det rigtigt spændende med et dobbelthug, som skulle håndteres i mørke. – Jeg undgik at blive stukket, og i øvrigt var der tale om en bette bidsk satan på omkring de 20, og et stort flot eksemplar på hele 37 cm!! – Så hermed klar ny PR på “hadearten”… 🙂
Her efter var det blevet mørkt nok til at tungevinduet kunne søsættes. Min fiskekammerat Mark joinede mig, og efter en hurtig hygge-pilsner var vi snart i vandet. Det var i første omgang Tungerne vi var ude efter, men dem var der kun en enkelt af: – En stort eksemplar som desværre ikke lod sig friste af Marks ende-guf, æv!. – På spottet blev det til lidt andre arter, – og selv om jeg havde “aftalt med mig selv”, at jeg skulle lade være med at bruge til på andet end rovplader (Tunge, Pig- og Slethvar), er det altså svært at “fiske forbi” alle de fine fisk man ser gennem vinduet… 🙂 – Det blev blandt andet til denne fine Skrubbe:
Mark driblede hjemover med hullede waders, og jeg fandt et par nye spots som blev prøvet. Desværre skiftede forholdene fra tørvejr, rolig vind og kun ganske svage krusninger til en bøvlet omgang med regn, blæst og liiidt for høje bølger…. – Pisse ærgerligt med forhold som er yderst problematiske at fiske med tungevindue i, for jeg fandt faktisk en håndfuld fine Tunger, en god Pighvar, en stak Ål og så en helt anden art jeg jagter for tiden: Stribefisken.
Stribefisken er pænt bøvlet at få mulighed for at fiske til, da den oftest svømmer ret hurtigt rundt, ikke er særlig talrig og kun sjældent hugger på noget som helst. – Og i pisregn blev det ret svært – lige som uroen i vejr, vind og vinduet gjorde det umuligt at få de fem fine tunger jeg spottede i tale. – Jeg måtte køre hjemover uden rovplader, men glædede mig dog over den store Fjæsing, som pyntede på PR-listen… 🙂
U. L. FISK 