
Efter torsdagens succesrige testtur til Oksbøl kunne jeg lørdag morgen med ro i sindet, trave ind til den fine sø sammen med makker Kasper. – Han skulle endeligt have sin Hundefisk!… – Og det fik han – i allerhøjeste grad…
Der gik godt nok ikke lang tid inden der var tre gange bingo til Kasper! – Hans vilde skills med regnorm kombineret med flere hugvillige Hundefisk, sendte meget snart hele tre fine eksemplarer i akvariet. – Missionen kunne kun betegnes som yderst vellykket, så efter kun godt et kvarter måtte der lige skåles i lidt koldt øl. – En ny art skal jo altid lige fejres lidt 🙂

Kasper endte med hele 6 hunde – alle taget på Tanagokrog med to millimeter store regnormstykker. Jeg var selv en velopdragen guide, og holdt mig på 2 styk til akvariet. – Men ikke mere diskret end at jeg så til gengæld hapsede turens to største… 🙂

Den nuværende danske rekord er på 6,2 cm, så med et par millimeter mere havde den rekord været tilbage på egne hænder igen…. 😦 🙂