
Mini-stængerne, mikrokrogene og feltakvariet blev kortvarigt skiftet ud med det tunge skyts, da jeg var en kende irriteret over at året hidtil havde budt på hele to nulture ud i størfiskeriets kunst. – Derfor var jeg ganske hævntørstig, da jeg kunne presse en lille tur til Hernings Stør-mekka ind i weekendprogrammet….
Der var nærmest stress på, da jeg nåede til den udvalgte fiskeplads, for mit 4-timerskort var nærmest allerede i gang, inden jeg startede udpakningen (sådan går det, når der lige skal snakkes på vejen… 🙂 ) – Derfor blev mine boilies hældt i søen med det samme, og først herefter gik jeg i gang med at pakke mit habengut ud. – Og så skal jeg da love for at det blev kaotisk, for der var fast fisk efter knapt to minutter! – Jeg boksede rundt med stangen i den ene hånd, mens jeg forsøgte at klargøre landingsmåtte, vejeslynge og værktøj med den anden 🙂 🙂 🙂 – Det gik – efter en super forårsfrisk fight – heldigvis godt, og jeg kunne notere mig årets første “dino-fisk”:

De 139 centimeter var en tangering af min hidtil største Sibiriske Stør, men vægtmæssigt kunne dagens dino ikke følge med denne fine sag fra 2017:

Efter genudsætningen af sibireren havde jeg – ud over en del pillerier – fast fisk hele to gange, men mistede uheldigvis begge efter flere minutters fight 😦 – Det sker ellers ganske sjældent, når først de er kroget…. Hrmpfff!!! 😦
Når der var stilstand i huggene, hyggede jeg igennem med kaffe, kage, pilsnere og smøger – vejret var jo bare fænomenalt! – Og der var i øvrigt også masser af forårskådhed at spore blandt padderne:

Dejligt endeligt at få en stør på land igen! – Next op med UL-gearet bliver nok nogle af de her: Stenbider, Ising eller Brødding samt mikroerne Elritse, Strømskalle, Hundefisk, Løje og Solaborre…. – Stay tunet….