EN FLOT SORT

– Ny herlig PR: Sortkutling på hele 12,2 centimeter

Weekendens hyggetur blev en team-up med den muntre Kasper Strube fra Fiskefoto.dk. Jeg havde et par nye arter i kikkerten, men fandt dem desværre ikke. – Til gengæld lykkedes det i fin stil at finde en drømmeart til Kasper, – nemlig den spændende Panserulk, som han nu har fået på artslisten

Vi startede med at lure efter vores mørke- og vinterelskende ferskvandtorsk – Knuden. Desværre var sigten på vores spot super dårlig, så det lykkedes ikke at finde andet nogle små eksemplarer af søørred, aborre, skalle og gedde. Vi drog derfor hurtigt videre til det østjyske, hvor Kasper for første gang skulle prøve hans nybyggede tungevindue.

– Kasper fisker til endnu en spændende art

Vi havde nærmest ikke fået vand under vinduerne, før jeg spottede en sulten Panserulk, – og hurtigt var Kasper ved siden af mig, og kunne efter lidt lirkerier sætte modhugget på den lækre lille fisk, – første “panser” til Kasper = mission accomplished 🙂
Se Kaspers rapport – incl. nogle ret fede pics – lige her: https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/panserulk-en-ny-art/6562

Vi fik også Sandkutlinger, 3-piggede, Tangsnarre og Sortkutling i akvariet, så det var ret livligt. – Desuden så vi et væld af arter, – bl.a. kiksede vi på en enkelt tangspræl, yderligere en panserulk og en ålekvabbe. Den lille sjældne Ringbug viste sig desværre ikke, selv om jeg virkeligt storsatsede på at spotte en af de kastanjebrune fyre.

Det marine liv omfatter andet end fisk – her en Konksnegl og en kæmpereje 🙂

Vi havde en rigtig hyggelig og spændende tur, med mange fede indtryk i de gode forhold. – Frosten og det kolde vand bed godt i næse og tæer, men Kasper havde sørget for “førstehjælp til frostskader” i form af varm kakao med en god skvæt rom… 🙂

– Et par af mine gevinster linet op ved siden af hinanden 🙂

Fed aften/natte-tur hvor vi også fik vendt vores kommende fællestur til Azorerne. – Men uha der er længe til oktober…..


One thought on “EN FLOT SORT”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s