TORSK & CO.

– Lige før solnedgang gik torskene til biddet!

Trods lidt heftigt vejr, skulle jeg da lige tyre lidt metal i havnebassinet. – Det var egentligt sådan en tur, hvor der ikke rigtig var en forkromet plan, – der skulle egentligt bare fiskes 🙂 – og det blev ganske livligt…..

Der gik under fem minutter inden UL-klingen bukkede første gang. – En ilter fisk som tonsede rundt nede i det dybe havnebassin, afslørede snart sig selv som en flot farvet mørksej.

En ganske fin sej som tog ophængeren fisket over et gult filur-blink

Kort efter var den gal igen, og endnu en sej kunne hurtigt afkroges og sendes retur. – Og snart efter endnu éen – og endnu éen…

Makrellerne slap jeg heldigvis for, – dem har jeg vist tumlet rigeligt af i denne sæson… 🙂 – Lige idet himlens lys blev svagere, blev torskene til gengæld yderst aktive!. – Jeg havde skiftet til et lille UL-venligt – og meget blankt blink – som jeg fiskede op langs molestenene. – Og det var absolut rette medicin. Jeg fik hurtigt 2 målstorsk, men lige ved molens dovne venstresving kom der et rigtigt solidt hug. – Og så er det altså med at lægge pres på, så torsken ikke får held af at søge ind mellem stenene. – Mit modpres lykkedes, og jeg kunne lande en ganske anstændig torsk, med nogle super fine farver.

Torsk på 43 flotte centimeter, og dermed en ny PR på UL-stængerne

Senere søsatte jeg lidt skalrejer på et bundrig, og her stemplede torskene igen ind. – Jeg fik en lille håndfuld op til knapt 40 centimeter, inden denne fyr rundede aftenen af:

Flot lille reje-røver!: Ulk på 19 centimeter. Alle fisk blev genudsat.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s