EN BLÅ KRIGER

– Succesfuldt stallingsats med UL-pinden 🙂

– Torsdag aften var noget af en blæsende affære, så derfor lod jeg – dog modviligt… – majfluer være majfluer, og dinglede en tur til Grindsted Å. – Her er majflueklækningerne meget tæt på ikke-eksisterende, men det er stallingerne ikke!, – og derfor skulle den smukke lille ædelfisk have et skud med UL-pinden….


– Stallingenbestandene i de sydjyske åer blev nærmest udslettet tilbage i de hårde vintre i både 2009 og 2010, og er stadig meget sårbare. – Dog ikke i lige præcis Grindsted Å, hvor bestanden har restitueret sig i en meget positiv grad over de sidste par år. Yderst opløftende – og så bliver det jo heller ikke ringere af at åen – i vanlig stil – fremstår spritklar. Dermed får man et fedt visuelt aspekt i fiskeriet, – man ser simpelthen masser af stallinger (og ørreder) stå over den lyse sandbund.

– Alt for længe siden jeg har været i nærkontakt med “åens dronning”

Aftenen gav frit udsyn til masser af fine stallinger, – helt fra 10 og op til 40 centimeter, – at undgå at skræmme dem og derefter at få dem til at hugge, var straks en noget mere udfordrende disciplin….

Jeg har altid (især tilbage i de vilde stalling-år fra 2005-2008) været storfan af små grønne spinnere til de smukke fisk. – Dengang var der ingen tvivl om, at de havde præferencer for netop denne agn. – Så derfor måtte jeg lige aflevere en intern reprimande til mig selv, for at bruge den første resultatløse time på at piske rundt med en kobber-farvet…. – Den blev derefter afløst af en lille stallingvenlig 4 grams DAM Effzetter i gyldne og grønlige kulører…

Og den gav aftenens eneste stalling på land (plus et par standard-bækørreder), – men jeg havde flere tunge hug, og desuden en del nysgerrige mellemklassefisk som fulgte sultent med , når den lille grønne snurre-fidus daskede forbi deres spidse “snuder” 🙂

Den store stalling huggede tungt i et dybt hul, og gav en flot flot fight, hvor den fik brugt sin store rygfinne godt, da den stillede sig på tværs ude i en stærk strømrende. Den sluttede flot af med et par imponerende spring, hvor af det sidste sendte den direkte i mine ventende netmasker 🙂

På land kunne jeg beundre en gammel kriger, med flosset “ryg-sejl” og flanker fulde af ar efter nærkontakter med diverse predatorer.
– Jeg fik skudt et par hurtige shots, og efter kort tid var “blåmanden” klar til at søge mod sin standplads igen. – Sgu egentligt lidt underligt at de store mørke stallinger kaldes “blåmænd“,  og samtidig er arten kendt som “The Lady of the stream” og “Åens Dronning“, – men nok om den kønsforvirring…, – Stallingerne  har – uanset benævnelse – stadig en ganske speciel plads i denne skribents lystfiskerhjerte ♥

– Og Sting’en fik endnu flere plusser i bogen. Den har storbrilleret på mine å-ture, og har fuldt ud levet op til mine høje forventninger i forhold til finesse-fiskeri efter bækørred, – og nu også stalling 🙂

– Farvel og tak for en super fed oplevelse!

Den super fine blå fisk målte i øvrigt 42 centimeter, og var vist den største jeg observerede, – men mon ikke det klarvandede vandløb gemmer på endnu større stallinger…? 🙂 – Det satser jeg på, at en god døgnflueklækning og tørfluestangen hjælper med at opklare…


 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s