Der er ikke så mange arter “med kød på” tilbage på UL-pindenes mangelliste (og de er fandens svære…), så jeg lusker ind i mellem rundt efter nogle af de allermindste arter vi har herhjemme. Denne gang var jeg forbi et spot, som skulle have en nuttet lille mikro-beboer – Lerkutlingen…

Og ganske rigtigt – ved en lille lav træmole pilede der nogle småfyre rundt og hapsede hvad der så’n lige kom forbi. – Jeg måtte lige fange en enkelt for lige at se, om det nu også var den eftertragtede Lerkutling. Der blev lokket, bikset og bakset, men helt nemt var det ikke… – De få gange en af de vævre minifisk tyggede i min ½x½ mm regnormefnuller, var jeg ikke hurtig nok. – Men stædighed belønnes ofte, og til sidst var der en, som var grådig nok til at krogspidsen kom ordentligt ind i munden.

Jeg fik hurtigt fyldt vand i akvariet så den bette gevinst kunne plaske lidt rundt, mens kameraet blev fundet frem. – Det eksemplar jeg fik på land, lå vel størrelsesmæssigt i midter-intervallet blandt de 20-30 individer jeg så. De største var knapt 5 centimeter, og dermed heeeelt tæt på DK-rekordfisken, som er lige netop 5,0 cm.

De små kutlinger er ganske svære at artsbestemme, så jeg måtte have hjælp fra vores alle sammens yderst kompetente biolog Henrik Carl. Han kunne heldigvis bekræfte, at det VAR en Lerkutling. – Og dermed kunne art nummer 76 skrives på UL-scorekortet, – og i øvrigt som den mindste af alle de mange forskelligartede fisk 🙂

---