
Det var igen blevet den tid den tid på året. En let kriblen i maven. – Åpremieren!. – Jeg måtte dog vente til dagen efter med at udfordre de forhåbentligt forårsfriske ædelfisk.
Det startede ud med de vanlige små bækørreder, – men så……
Jeg var – som jeg plejer – flygtet langt væk fra det store lakseshow – op til de små listige øvre stræk, hvor der ikke findes kæmpelaks på både 10 og 20 kilo (premieredagenes største var 19 kilo). – Den lille Redoutable 5,3 fods blev monteret med en 4 grams Effzett-spinner med grønt blad. – En fræk lille sag, som snart blev hapset:

Der var virkeligt knald på bækørrederne i det fine vejr, – men der var mere kvantitet end kvalitet over dem. – Havde vel 12-15 stykker på krogen i løbet af et par timer, men ramte ikke noget over 30 centimeter. Men der var også en anden art, som fik smagt på Effzetteren. – Og her var der virkeligt tale om kvalitet!

Den store stalling huggede i et velkendt hul (her har jeg også ramt gode bækkere og havørreder) – og fightede bravt ved hjælp af den smukke rygfinne, som blev rejst og parkeret på tværs i strømmen – fed fight!

Og stallingerne var ikke færdige med at aflevere forrygende oplevelser:
I et sving kunne jeg parkere røven i brinken og på nærmeste hold observere gydende stallinger over en sandbanke. – Vild oplevelse som jeg ikke har prøvet før, – og jeg fiskede naturligvis ikke på dem. – Livets vigtigste – og sjoveste ting – vil vi vel alle gerne have ro til…. 🙂