NY MINI-MIKRO-ART

– Sådan tager min danske UL-art nr. 58 sig ud i felt-akvariet

– Jeg er efterhånden godt i gang med artjagten på de heeeelt små, og har i den forbindelse kunnet sætte kryds ved mikro-mini-arterne Sandkutling, Sortkutling, Havkarusse, 3-pigget Hundestejle, Hork, Grundling, Båndgrundling, Løje, Elritse, Langtornet Ulk og Solaborre.
– Nu gjaldt det den mindste af dem alle: Regnløjen med den yderst minimale danske rekord på kun 7,9 centimeter!…


Jeg havde fået et tip fra min gode fiskekammerat Kasper, om at de befandt sig i rå mængder i det nordlige Vestjylland, så jeg driblede afsted bevæbnet med bittesmå størrelse 28 kroge og regnorme af den helt tynde slags.

Vel ankommet fik jeg snittet et stykke regnorm op i små 1-2 mm lange stykker, som jeg fik nørklet på krogen. Via pol-brillerne kunne jeg hurtigt lokalisere nogle små fisk som var omkring en håndfuld centimeter lange. Men skuffelsen var lige så stor som fisken var lille, da det gik op for mig, at den første fisk jeg havde overlistet var den allesteds-værende 3-piggede hundestejle 😦
Havde jeg slet ikke fundet de ønskede regnløjer?

Jo, for i næste forsøg fik jeg luret endnu en lille fisk, – og denne gang var det en lille fin blank éen, som jeg kunne identificere som den art jeg gik efter: Regnløjen var på land – og på listen! 🙂

– Så var den der sgu! – Lille fisk og stor glæde 🙂

Jeg dumpede den fine lille skinnende fisk i felt-akvariet – lyder fandme fancy, men det er egentligt bare en Ferrero Rocher-choko-æske… – og lagde igen ormestykket ud. – Og nu gik det stærkt! – Bare fem minutter senere havde jeg hele 6 fine regnløjer i akvariet! Perfekt!

Herefter brugte jeg den næste halve time på at udvælge – og fiske til – de største eksemplarer jeg kunne se i det let grumsede søvand. Og det lykkedes faktisk at “skille fårene fra bukkene” – at lokke de størst sete til hug!. – Det resulterede i 10 stykker mere på land, med tre flotte på 6,7 6,8 og hele 7,0 på land! – Fedt visuelt mikronørderi 🙂

Regnløje: 7,0 cm

Herefter var det hurtigt videre mod turens sidste stop – mit normalt ganske givtige Hork-spot. Men var de hjemme i dag? – Indlæg følger.


 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s