
– Ja hvad er nu det for en fætter….? – Jeg var taget på et lille sats sammen med Kasper – målet var noget mikro-makro, og meget gerne en Båndgrundling – ja, det er den lille ubudne fyr på billedet 🙂 – Den havde Kasper ikke fået endnu i år, – og jeg – ja jeg havde aldrig fanget den lille invasive mikroart før. Så det skulle der gøres noget ved – og det lykkedes i stor stil!….
– Båndgrundlingen har invaderet en del søer, især i det østjyske hvor den er en hård konkurrent til vore danske arter. Kasper foretager jævnligt fiskeundersøgelser i nogle af disse søer, så selv om den pågældende sø var en “no-go”-sø havde vi kommunens “velsignelse” til at fiske i den. – Og det er især netop Båndgrundlingen, som følges med alvorlig mine, – meget fikst når den nu stod på listen over mine manglende UL-arter…. – Mon ikke jeg kunne få den “i kassen”?… 🙂
Via Kaspers smarte sænkenet fik også hurtigt konstateret at der stadig var Båndgrundlinger i søen, og desværre var der også masser af yngel… – Men var de aktive nok til at ville hugge på vore mikroskopiske ormestykker fisket på en str. 28’er tørfluekrog?? Svaret var et stort JA…

Vi fik fra første kast travlt ved medestængerne. De små kravl huggede lystigt men forsigtigt, så teknikken skulle lige på plads, inden vi for alvor fik “høvlet” nogle på land. Vi endte vel med hen omkring 30-40 Båndgrundlinger, hvor af de “store” eksemplarer lå op mod 8-8,5 cm.
Min den største ramte 8,2 flotte centimeter, og med en art som danmarksrekordmæssigt kun præsterer 8,9, kan jeg kun være yderst tilfreds. Fedt med en ny art – invasiv eller ej..

